Hvordan er din energi?
Har i nogensinde tænkt over hvor meget det betyder, når man går ind i en stald med en glad følelse, eller en vred/sur følelse i kroppen?
DE LÆSER DIN ENERGI
Jeg ved godt at jeg komme til at tabe en masse på det her, men hvis man går i stalden mens man har travlt, så er det bare altid den dag, hvor hestene bare ikke gider noget. Eller de går alle mulige andre steder hen. Hvis du tænker over hvilken energi du udgiver, når du er stresset og skal nå en masse ting. Så er den energi ofte ikke særlig god. Hestene læser hvilken energi du har og hvis du har en dårlig energi, ja så opfører hestene sig også derefter. Kan i følge mig?
HVAD JEG GIVER, FÅR JEG TILBAGE
Jeg havde en rigtig god snak omkring det her med energier. Hvis jeg giver en glad energi ud, så får jeg ofte en glad energi tilbage. Hvis jeg giver en sur energi ud, så får jeg også en sur energi tilbage. Så det jeg giver folk og dyr, er hvad jeg får tilbage. Så hvis jeg tager ud til Gitte, mens jeg er stresset eller sur, så får jeg ikke en særlig god oplevelse med en hest, som også bliver sur. Derfor er det også rigtig vigtigt at man er i nuet, når man er hos sin hest! Samt at den energi som i skal bruge til netop lige det, i skal i det øjeblik, passer til det. Hvis hesten har brug for ro, så er det vigtigt at du selv har den. Selvom det kan være svært og man mest af alt stresser, fordi hesten stresser. Det kan især være svært i situationer, hvor man kan være nervøs, som f.eks. ved et stævne. Så husk at træk vejret dybt ned maven og få lidt ro på. Jeg tænker også at det får et positiv resultat på ens resultater til stævnet.
INGEN VANDHUND
Jeg vil lige prøve at komme med en lille oplevelse jeg havde med Gitte her den anden dag. Så det har regnet konstant de sidste mange dage, hvis ikke uger! Derfor er der rigtig meget mudder ude på foldene. Fordi der er mudder, så betyder det også mudrede ben. Mudrede ben, betyder at man er nød til at vaske benene på hesten da det simpelthen bliver for meget og hesten kan få muk. Nu er Gitte ikke en vandhund (eller hest høhø). Faktisk er hun alt andet end det! Hun HADER at blive vasket! Det har taget mig et stykke tid at få hende til at være bare sådan okay med en vandslange og vand der kommer på hendes krop. Det jeg gjorde tidligere var at rose hende MEGET! Altså som i overrost hende. Men nu ville jeg prøve noget lidt andet.
RØRTE SIG IKKE UD AD FLÆKKEN
Så fordi jeg havde den der snak omkring energier, så kom jeg i tanke om, at hvis jeg selv var rolig og tog det stille og roligt, så ville det forhåbentligt smitte af på Gitte. Så inden jeg begyndte at komme vand på hendes ben, så tog jeg nogle dybe vejrtrækninger og fik lige en helt masse ro på. Derefter begyndte jeg lige så stille at skylle Ittes ben med vandet. Hun rykkede sig nærmest ikke ud Ad flækken. faktisk kunne hun stå og hvile lidt på benene. Nu er det Bagbenene som er værst! Det er noget hun virkelig har HADET! Men igen så tog hun det bare med ro. Det var helt klart fordi jeg selv tog det med ro. Hun fik stadig en masse ros, men jeg kunne mærke at det var ikke det, der var det vigtigtste. Det var virkelig fordi jeg selv havde roen med mig.
Det samme sker ved den smed jeg bruger til Gitte. Han har også en helt rolig aura og det er bare virkelig vigtigt når man arbejder med heste. Især i situationer hvor nogle heste godt kan blive angste.
Så ja husk at tænk over, hvad det er for en energi du sender ud fra dig selv. Både når du er sammen med mennesker, men også sammen med dine dyr. Det er vigtigt at en har overblikket og er den som har roen. Det skal helst være dig, som har den.
Bittens horseworld
Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤