Alt og ingenting,  gode råd

Dagens affirmation

Okay så jeg ved godt at det her indlæg kommer til at lyde virkelig skørt for nogle! Men jeg vil gerne lige fortælle lidt om mine seneste dag. Nok mest den dag jeg havde for et par dage siden.

 

 

Det hele eksploderer 

Først vil jeg gerne have lov til at sige, at de sidste mange dage, har været utrolig hårde for mig. Nogle gange har man dog  brug for at man finder ud ad det hele rent mentalt. Det samme havde og har jeg nok også haft brug for. Det vidste jeg bare ikke helt. Men jeg har været så vred det sidste stykke tid. Når man går og holder ting inde i sig selv, betyder det desværre, at det en eller anden dag, så eksploderer det hele og ofte går det ud over uskyldige mennesker og det gjorde det også for mig! Jeg undskylder mange gange til den person, som fik al min vrede! Jeg er ikke perfekt. Jeg er kun et menneske. Selvom jeg gerne vil kunne vise overskud altid, så kan jeg ikke. Det er fair at man har brug for at trække sig, for at man selv kan finde hoved og hale i alt.

 

 

Tro på din affirmation 

Aftenen før,  da jeg gik i seng, var jeg virkelig sur. Jeg følte at hele situationen var virkelig unfair og virkelig sårende. Men den morgen da jeg kom på arbejde, fik jeg en sætning inde i mit hoved, som ellers bare sad fast. Sætningen lød sådan her “today is my lucky day and everything is going to be okay”. Det gik jeg og gentog mange gange. Bare sådan hele tiden, lige så stille for mig selv. Hvis man er lidt inde i den spirituelle verden, så ved man at det jeg faktisk gentog, var det man kalder for en affirmation. Det er et lille slags mantra man siger om og om igen. Man kunne tro at der ikke ville ske noget. Meeeen så alligevel så sker der altså noget!

 

 

En ældre dame, der er ung 

Havde en virkelig god dag på arbejdet. Der var travlt, men ikke mere end hvad jeg kunne følge med til. De andre havde dog vist ret travlt. Alt blev ordnet, så jeg kunne gå hjem med god samvittighed. Der skete også nogle ting, som jeg ikke helt havde regnet med ville ske. Men faktisk kun til noget godt. En gammel kollega var der som afløser, så det var rart at se den person igen. En fra stalden af, havde allerede muget Gittes boks, så jeg havde ikke så meget jeg skulle lave i stalden. Det var bare lige at blande foder og lave hø poser. Derfor kunne jeg også lige nå at have Gitte lidt ude på banen. Det var virkelig rart at se at hun var så glad. Hun kom også lige med et par bukksespring et par gange. Selvom hun fylder 22 år i år, så kan man ikke rigtigt mærke det på hende. Hun er som regel rigtig glad og vil meget gerne arbejde. Så hun kom ind og fik hendes foder. Hende der havde muget Gittes boks, havde også lige lidt med til mig. Det var en pose med lidt tøj i. Der var en lang blazer, som er sådan en som jeg altid helt vildt gerne ville have. Så jeg var virkelig glad!

 

 

Hvor er dine sko fra? 

Hun kørte mig også op til bustoppet, som ligger lige ved et supermarked. Defor var jeg også lige inde og købe lidt ting og sager. Fik den geniale idé at købe bland selv slik, så min familie og mig kunne have en film aften. Da jeg så stod og ventede på bussen, kom en fremmed hen til mig og spurgte mig hvor mine sko var fra, da hun synes de var vildt fede. Vildt fedt!  Da jeg kom hjem, lavede vi hjemmelavet sushi. Lad os bare sige det sådan: Jeg bliver nok aldrig en sushi chef, for det var jeg ikke særlig god til! Mens vi så film fik jeg også en besked, som jeg ikke lige havde regnet med. Det var lidt underligt, da jeg faktisk  blev ret overrasket over det.  Men jeg havde bare en helt vildt god dag. Hvilket kun forsatte til den næste dag, hvor jeg også lige nåede at komme ud og ride på Gitte igen. Sidst jeg gjorde det, var nok i November. Overskuddet har bare ikke været der til det. Men nu har jeg fri indtil på fredag, så nu skal vi igang igen med den ridning. Det bliver fedt!

 

 

Slip vreden og kom tilbage til mig 

Så kan man jo så spørge, hvad er det, som der er sket siden alt bare gik min vej den dag. Man kan i hvert fald sige at min affirmation virkede. Det hjalp dog også at få slippet en helt masse vrede og finde mere tilbage til mig igen. Jeg har ikke haft et så stort fokus på mig selv, det seneste stykke tid. Det er noget der virkelig har manglet tror jeg. For selvom jeg synes at det er vigtigt at tænke på andre mennesker, så er det også rigtig vigtigt at tænke på sig selv! Nu skal jeg nyde at jeg er mig og jeg skal nyde at jeg kan og er positiv – især efter de mange dårlige ting som er sket det seneste år og de andre år før det. Jeg skal ikke jagte efter noget. Det kommer til mig, når tiden er klar til det. I don’t chase, I attract! 

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *