Alt og ingenting,  fjordhest

Juleklip og risengrød

 

Så blev det tid til en forsættelse fra i går af. For lørdag var vi jo ude ved hestene og der hvor vi slap sidst, var da M havde været ude og ride.

 

 

Skulle lige overbevises 

Jeg er stadig super stolt over ham og synes han er virkelig den sejeste ever! Men efter vi havde lukket Lilly ud, hentede M og J, Mille som står alene på en lille mark, mens jeg selv hentede Gitte. Hun stod ved et fodertrug og da hun så mig kiggede hun først på mig, men da jeg sagde at jeg kom og hentede hende nu, kiggede hun lidt mere på mig, som hun lige skulle overbevises at det var rent faktisk hende jeg skulle have med ind, så hun kom da også selv gående hen til mig, da jeg sagde at jeg skulle have hende med ind.

 

 

Ramte næsten jorden

Da jeg havde fået Gitte med ud ad folden, gik jeg op til de andre, der jo stod og skulle have Mille ud. Hun gad vist ikke rigtig, men kom alligevel, da vi kom derop. Så vi fik hestene ind på striglepladsen. Vores ting stod jo allerede hernede, så vi fik striglet dem rigtig fint. Jeg fik også redt Gitte’s hale da den var virkelig lang! Nogle steder ramte den næsten jorden! Så derfor klippede jeg den også, så nu ser den rigtig fin ud og har en fin længde. Gitte’s man vil jeg dog også gerne klippe ned, da den er begyndt at vælte ud til siderne og den skal jo gerne stå flot!

 

 

Det er mig han skal gå med! 

Mille fik nogle klokker og gamacher på og så satte vi ellers bare et trækketorv i grimen på dem og tog dem med ind i hallen for at gå lidt. Gitte har godt af at bruge hendes hjerne lidt og jeg tror også hun synes det var ret så rart, at komme lidt ud og ikke bare gå ude på marken. M fik lov til at gå lidt med Mille, men det var Gitte i hvert fald ikke tilfreds med, for da hun så det, så hidsede hun sig op, for han skulle da ikke gå med Mille, men med hende! Så derfor gik vi ned til dem, så M kunne gå lidt med Gitte.

 

 

Av for den da!

Vi sad også henne ved barrieren og hyggede lidt. Men Gitte ville gerne have en godbid, så hun tiggede lidt – til M’s store ærgelse, for hun ramte ham på et tidspunkt et vis sted hvor det godt kan gøre ondt på en mand. Så M sank sammen og lå ned mens han vist havde ret ondt. Gitte kiggede også lige til ham, for at sige “er du okay?! Det var ikke meningen at ramme dig!”. Men M blev hurtigt okay igen og så kom hestene ellers ud på striglepladsen igen.

 

 

En dygtig lille pony

Gitte fik lige smurt hendes hove med hovfedt beregnet til mudrede folde, mens Mille fik skiftet hendes dækken og skiftet hendes klokker til foldklokker. De fik også lige en gulerod, hvilket Gitte helt bestemt mente hun havde fortjent. Hun kiggede i hvert meget på M, da han blev bedt om at hente dem. Da Gitte og Mille blev lukket ud på hver deres folde igen, gik vi indenfor. Vi havde ikke ryddet op, da vi gerne ville ud og ride (J og mig) senere).

 

 

Klippe klistre dag 

Men jeg havde taget noget papir og sådan lidt juelting, som man kunne lave julepynt af, da vi gerne ville have sådan en “klippe klistre dag”. Så vi fik også sat noget risengrød over. Så der sad vi og lavede julehjerter og prøvede at lave de der julestjerner, men som jeg overhovedet ikke fatter noget af! M prøvede at lave en tromme, men det virkede ikke helt for ham, så han blev ret hidsig. Til sidst lykkes det dog. Men vi fik også lavet noget juelpynt og hørt julemusik, mens vi bare rigtig hyggede os.

 

 

Var 4. gang lykkens gang?

Da vi var færdig med at lave julepynt og dekorede lys med sådan noget specielt maling, fik vi ryddet væk og dækket bord til risengrøden. Den blev ikke helt som jeg ville have det, men brændte den da ikke på, så det var da altid noget! Har faktisk aldrig brændt en risengrød på, men nu har jeg også kun lavet det 4 gange, så mon ikke det sker en dag? Ellers har jeg været ret heldig synes jeg.

 

 

Da vi havde fået nok risengrød og ryddet af bordet gik vi ud til hestene igen, fordi nu skulle vi ud og ride. Det var blevet mørkt, så derfor var hestene kommet ind. Men det kommer i til at høre om i et andet indlæg, da det her ellers bliver for langt!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *