Alt og ingenting

Pas på dit læder udstyr! En fin pudsedag

Så i dag er der sket mange ting!

 

Tandlægen

Fordi jeg i dag har været til tandlæge, for at skulle have lavet 2 huller – I know jeg har virkelig dårlige tænder, men nu er de fixet og der skulle ikke være flere huller eller flere problemer med mine tænder. Blev kun bedøvet i den ene side, da det ikke var nødvendigt. Det er ikke fordi at jeg specielt kan lide at være til tandlægen, men min tandlæge er virkelig flink og nynner nogle gange, så det er lidt hyggeligt.

 

Æggemad med rejer 

Da jeg var færdig ved tandlægen, kørte mor og mig hjem mens jeg sad og lavede lidt grimasser, fordi bedøvelsen var ved at gå væk lige så langsomt. Da vi kom hjem og bedøvelsen lige så stille gik væk igen, spurgte min far om der var nogle som havde lyst til en ægge/rejemad. Hvis man kender min far så elsker han en god mad med æg og rejer og mayonaise selvfølgelig! Det er vigtigt at der er mayo på! Så mens vi andre lavede et eller andet, så stod min far og lavede madder og de smagte virkelig godt! rejemadder i der altid blevet spist i min familie – især jeg frokoster som en jule frokost eller påskefrokost.

 

Kunne ikke gå! 

Så efter den mad var spist, cyklede jeg ud til Gitte. Jeg kunne godt mærke det i mine ben at jeg havde cyklet (og det går lidt op ad bakke næsten hele vejen!). Da jeg lige skulle hilse på en kat, kom jeg til at sætte mig forkert ned og mine ben krampede helt vildt, så jeg næsten ikke kunne gå! Det gjorde så ondt! Så da jeg skulle finde mine ting frem, gik det stille og roligt! Jeg droppede også ridningen i dag, da jeg jo næsten ikke kunne gå! Hvordan skulle jeg så kunne ride? Så det blev til en pudsedag i idag, hvilket jeg heller ikke tror gør noget.

 

Pas på udstyret! 

Jeg gjorde det ikke vildt grundigt, hvor jeg skilte alle dele ad, jeg gjorde det kun lige “overfladisk”. Altså det blev gjort med sadelsæbe og fedt, så bare roligt! Men det er vel bedre end ingenting, tænker jeg! Jeg tror rigtig mange ryttere glemmer at passe på deres læder udstyr! De tænker kun på hesten skal passes, men det skal læderet faktisk også og ikke bare en gang om året. Dem der rider stævner pudser vel gerne oftere, fordi de jo skal skinne for at vinde 😉 Men ryttere som ikke rider stævner og bare hygger, føler jeg og det kan godt være at det er forkert i nogle tilfælde, men at de bare lader som ingenting og bliver overrasket når deres læder udstyr så går i stykker..

 

Ny sadel til Gitte 

For at læder kan holde sig, bliver man derfor også nød til at pudse det! Fandt igår en fin side omkring læder, som jeg vil se om jeg kan finde igen og så skrive et indlæg omkring det! Men kan se på Gittes sadel at den ikke har været passet helt så godt på, som den kunne have været. Hvis jeg havde råd til det, ville jeg gerne købe en ny sadel til Gitte – også en som passer hende ordenligt! Det kunne være fedt!

 

Skal vi ikke ud og arbejde? 

Nå men mine ridestøvler fik også lige en pudsetur, hvilket jeg også tror de har godt af! Så det har været en rigtig pudsedag. Fik også lige snakket med Gitte og Toffie. Gitte var sådan lidt “skal jeg ikke ind og strigles? Skal du ikke ride på mig eller noget?”. Men jeg tror alligevel at hun synes det var lidt rart at have fri fra at skulle arbejde. Hun har fået en ny ven, som hun egentligt har stået på fold med før, men da de har åbnet op for to folde og lavet den til en, så går hun lige nu sammen med Toffie og Lillemand, mens de andre har deres venner på folden.

 

Kage og kaffe 

Men nu sidder jeg hjemme i sofaen og slapper af! Har fået lidt kage og kaffe. Har ellers bare hygget mig, samt snakket lidt med M i dag, da han har travlt med arbejdet, så han har ikke haft så meget tid. Jeg fik også lige redigeret en video, som kommer ud senere, så den kan i gå og glæde jer til! Men nu vil jeg sige at vi snakkes senere og så hygge med familien, når nu det er ferie

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *