Jeg åbner op…

Så i dag vil jeg gerne åbne op og fortælle hvordan jeg har det med min ridning

 

Ikke fået undervisning i 5 år

Jeg rider jo som sagt ikke så meget og har ikke fået undervisning i 4-5 år tror jeg. det synes jeg er rigtigt ærgerligt, for jeg elsker at får undervisning. Det er noget af det bedste som jeg ved. I ved når man virkelig føler at man har fået noget ud af undervisningen og virkelig har rykket sig fremad. Den følelse har jeg manglet i mange år nu, Ikke at jeg ikke har rykket mig fremad med hestene, bare ikke med min ridning føler jeg.  Det er ikke sådan at jeg er decideret utilfreds med det, men jeg savner bare at få undervisning og komme fremad med min ridning.

 

Halter bagefter

Jeg har redet i +- 15 år, da jeg har haft nogle pauser ind i mellem, da jeg jo fx flyttede til andre byer for at studere, samt ikke havde det godt rent psykisk, hvilket egentligt er ret dumt, når hestene giver min så meget positivitet. Men selvom jeg har redet i de der 15 år, føler jeg ikke at jeg er kommet så langt som jeg burde med min ridning. Jeg ser på andre ryttere på min egen alder og yngre og jeg synes bare at de er så dygtige og jeg halter langt bagefter

 

Loller rundt

Jeg føler lidt at jeg bare så sådan en klovn  der bare loller rundt og ikke kan finde ud ad noget, når jeg rider. Jeg prøver og jeg ser videoer med hvordan jeg kan blive en dygtigere rytter, men det er jo ret svært at kigge på sig selv nede fra jorden af når man rider. Det på en måde behøver jeg lidt en som kan gøre.

 

Ikke den eneste

Men jeg tror ikke at jeg sidder som den eneste i verden med denne her følelse. Jeg gætter på at der er flere som sidder lidt fast i deres ridning. Sådan som at man ser andre og man føler at de er langt mere fremme end man selv er og man ikke selv kan komme videre. Det er sådan en træls fornemmelse at have. Jeg ved desværre ikke hvad man kan gøre, men når jeg finder løsningen, lover jeg at skrive hvad jeg har gjort, for at komme ud af det her “sorte hul”.

 

kommenter gerne hvis du også føler at du sidder i dette hul, så jeg ved at jeg ikke er den eneste eller har fundet løsningen på hvad man gør