Når verdens styrter sammen

Så jeg ved ikke hvor jeg skal begynde… Jeg havde egentligt ikke planlagt et indlæg. Hvorfor kan i jo læse om i det her indlæg, da jeg i dag blevet såret rigtig dybt og faktisk ikke havde lyst til at skrive, eller ligge et ud. Jeg har det dog bedre end tidligere i dag, men har meget af dagen gået rundt og lignet lidt en zombie. Ikke bare fordi mine øjne har været røde fra gråd, men generelt har jeg været meget lukket inde i mig selv i dag. Ord kan slå hårdt.. Hårdere end fysiske slag og det fik jeg at mærke i dag.

 

Når verden styrter sammen 

Men kender i det når man føler at hele ens verden styrter i sammen. Sådan som om at man næsten kan se det for sig. Ens hjerte bliver gjort til titusindvis af små stykker, som man ikke rigtig ved om de kan samlet til et helt hjerte igen, for der vil altid være små skår som ikke vil passe. Kender i den følelse? Det tror jeg at i gør.

 

Der lød et brøl

Det skete for mig i dag. Jeg snakkede i telefon med en og der skete det som står skrevet i afsnittet over. Jeg blev virkelig ked af det og skulle sådan revurdere det hele. Hurtigt fik jeg lagt på og så begyndte tårene ellers bare. Nej det var ikke tårer, mere brøl med at fjæs der var helt hævet, efter at have grædt så meget i løbet af aftenen/natten før. Var ved at skære melon ud (seriøst er blevet helt vild med melon), men jeg kunne ikke skære melonen ud, for mine hænder rystede helt vildt. Så der sad jeg på mit køkkengulv tudbrølende og en rystene krop, der bare ikke ville stoppe!

 

Man bliver lidt til en zombie 

Så mildt sagt var jeg meget rystet. Det var også fordi at det var ord som jeg aldrig ville tro kunne komme ud af den persons mund. Det var virkelig hårdt og det ramte mig meget! Personen prøvede også at ringe flere gange, men kunne ikke snakke (da jeg jo bare lå og græd). Fik dog lige skrevet et par ord og kom ned på jorden igen i en mere eller mindre zombietilstand.

 

Jeg mente det ikke 

Hvorfor fortæller jeg det her? Jo det er fordi man siger så mange ting i vrede. Nogle gange ting man slet ikke mener og de ord kan såre den anden person virkelig meget. Det er jo det med når man siger det, så kan ordene ikke tages tilbage igen. De vil altid hænge i luften og den person som ordene blev sagt til, vil aldrig glemme det, da det sjælent er noget rart. De ord som rammer den anden person så dybt og man føler at ens hjerte bliver knust, er virkelig hårdt at skulle gennem gå. Man tænker “hvor står jeg i alt det her?”.

 

Sårene vil altid være åbne

Så selvom man siger undskyld og selvom man virkelig mener det, vil de altid ligge i baghovedet hos den anden person, også selvom man ikke vil have det. For når man er blevet såret så dybt, så ligger sårene stadig åbent mange år efter. Jo de bliver mindre for hver dag der går, men de vil altid være der. Til sidst kan der gå så lang tid at de bliver til ar, men ar vil jo også altid være der.

 

Det havde jeg aldrig troet 

Jeg selv er ved at komme mig igen, men hold da op hvor gjorde de ord ondt! De ramte et sted som især var ømt og de ramte et sted som gjorde særlig ondt, fordi jeg netop har prøvet det før, mange gange endda, men at jeg skulle høre dem fra den person, havde jeg nok aldrig troet! Det var nok det der overraskede mig mest ved det personen sagde. Derfor gjorde det ekstra ondt og ramte endnu hårdere end det nok skulle have gjort.