Alt og ingenting,  fjordhest

Dronningen skulle ikke ud i regnen

Jeg ved godt at der desværre ikke er kommet så mange indlæg ud her de sidste par dage, men i dag kommer der et!

 

Blev jagtet af CIA 

Fordi i lørdags (det er søndag, da her indlæg er blevet skrevet) tog M og mig turen ud til stalden. Men inden da, skulle vi jo først stå op fra sengen af. En umulig opgave hvis du spørger M og mig. Man ligger jo så godt under den varme dyne. Men som altid kom jeg først op ad den varme dyne og fik gjort mig klar. Fik lagt lidt makeup og ryddet lidt op fra aftenen før. Vi havde nemlig siddet og set film ude på sofaen. I ved den der film der hedder “Salt” med Angelina Jolie hvor hun spiller en CIA agent, der bliver jagtet af CIA fordi de tror hun er en rusisk spion.

 

Med 5 km i timen 

Anyway fik ryddet op og så kom M i tøjet og vi kørte afsted. Det var et rigtig dårlig vejr hvor det bare hele dagen. På vejen derud var vi lige inde i et supermarked. På parkeringspladsen skyndte jeg mig hen til indgangen, men M var ikke så heldig. Før det første havde han ingen jakke på og så skulle han stå og vente på at en bil kørte forbi og den skulle selvfølgelig køre med 5 km. i timen forbi ham, så han kom vist til at bande og svovle lidt højt. Men vi fik købt noget mad og spist noget af det på vejen.

 

I ly for regnen 

Som sagt så regnede det hele dagen og da vi kom ud til stalden regnede det virkelig meget. Gæt hvem der stod nede i skuret på marken og ikke ville flytte sig, for hun skulle i hvert fald ikke ud i det regnvejr! Jeg har filmet en vlog som kommer senere, men da jeg stod og filmede kom der en af opstalderne ned til ridehallen hvor jeg stod i ly, mens M stod uden for og prøvede at kalde hende til sig. Men nej dronnigen flyttede sig ikke! Så vi stod lidt og snakkede, inden jeg gik op efter nogle ting og godbidder.

 

Det skal være lidt grødet 

Da jeg kom med posen med godbidder og rystede den, så kunne Dronning Gitte godt flytte sig, så hun kom løbende op til hegnet. M fik hende ind og ned på striglepladsen. Jeg gik op til sadelrummet for at lave hendes mash, som hun jo elsker! Kom ikke så meget vand i som jeg plejer, da hun bedst kan lide når den er sådan lidt grødet i det. Da andre gange har jeg kommet mere vand i for at hun skulle drikke lidt, fordi det har været så varmt.

 

Det havde hun savnet 

Men fordi hun var så våd af regnvejret kunne jeg jo ikke rigtig strigle hende, så hun fik en hurtig omgang med en børste, så vandet kunne komme ud ad hendes pels, samt fik hun også lige renset hove. Hun fik også nogle godbidder. Så tog vi hende ind i ridehallen for at hygge lidt med hende der inde. Det tror jeg hun var rigtig glad for, for hun ville nærmest ikke stå stille og små løb selvom jeg gik og slog med hovedet. I ved den der måde som viser at hestene synes det er fedt. Jeg tror hun har savnet at komme ind i ridehallen og hygge. Hun var så glad, så det var bare rigtig dejligt at se!

 

Når man lige skal lege vælte Peter 

Hun fik sit mash. Hun får ikke særlig meget, men bare lidt som hun spiser med stor fornøjelse. Så meget at hun selvdølgelig skulle vælte hendes spand på hovedet, den fjollede hest. Selvfølgelig skulle hun jo også lige slikke spanden ren, for det hele skal jo med. Der er ikke noget som skal gå til spilde! efter det blev hun lukket ud i regnen igen, på hendes fold. Pelle (en anden pony på hendes mark) fik lidt skæld ud af hende, for hun skulle jo have alle de godbidder der nu skulle komme, så hun fik lidt skæld ud af M.

 

Lidt sunde snacks 

Men efter at have ryddet op, kørte vi hjemad. Vi var der ikke så længe derude, da regnen gjorde at vi ikke kunne lave så meget. Men da vi kom hjem, var vi lidt snack sultne, så var lige i et supermarked for at købe lidt snacks. Det blev til lidt agurkstænger, snack gulerødder og sukkerærter (med dip). Jeg havde også købt lidt chips og snacksalamier. Det var faktisk rigtig lækkert med sådan lidt sunde ting. Ja dip og chips er måske ikke så sundt, men de andre ting. Så det var faktisk M der havde bestemt det.

 

Hvorfor gjorde jeg det ikke bare første gang? 

Så vi sad nærmest hele eftermiddagen på sofaen med snacks og så Stormester. Vi hyggede os rigtigt med at bare ligge der og glo “tv” med M liggende op ad mig. Var igen lige over i et supermarked for at købe ind (hvorfor gjorde jeg det ikke bare første gang?!) til aftensmad. vi skulle have hjemmelavet pizza. Så mens jeg var ude og købe ind, lå M og fik sig en lur. Fik lige vækket ham da jeg begyndte at lave mad, så han kunne ligge og vågne lige så stille indtil maden var færdig.

 

En hel aften på sofaen 

Efter vi havde fået aftensmad sad vi igen på sofaen som sådan et par rigtig “couch potatoes”. M sad også og spillede et eller andet videospil, mens jeg fik set lidt ting på min computer. Fik mig også en cookie og en lille kop kaffe fra den der fine kaffe maskine som M havde fået til sin fødselsdag. Så der sad vi hele aftenen indtil vi skulle i seng. M skulle op på arbejde næste dag (som jo var i går). Så M kørte mig hjem om morgene og jeg fik mig en dejlig lur på nogle timer indtil jeg vågnede igen. M kom igen her om aftenen og så havde vi have en lille date night. Så det var rigtig hyggeligt.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *