Julen er mindernes tid

Jeg ved godt at jeg havde sagt at jeg ville lægge flere videoer ud! De kommer bare rolig! Det er bare ikke nemt når videoredigeringsprogrammet går ned hele tiden. Men de kommer! Det lover jeg! Jeg vil også gerne beklage at der ikke kommer så mange indlæg ud lige pt. men jule travlt you know!

 

Men i dag skal vi mindes! Fordi julen handler også om at mindes dem som ikke er her mere, men også hvad man har oplevet siden sidst og for mange år siden!

 

I dag kan jeg fx. sige at for 14 år siden var jeg ude og ride på en pony som hed Sonny. Grunden til at jeg nævner det, er fordi at det er hos den familie som jeg stadig rider ved og også den familie som har Gitte. Den gang var jeg en meget genert pige som spurgte om hun måtte ride på deres pony, da den hun red på var ved at blive for gammel og for lille. Ja jeg omtalte mig selv i tredje person, men det skulle jo emme af historie jo!

 

Men som årene gik voksede jeg mig stor. Ej okay jeg er stadig ret lille i det i højden. Men med den familie har jeg haft så mange fede oplevelser! Jeg har været til stævner og andre hesterelaterede som fx. Herning hingstekåring. Jeg havde godt hørt meget om det, men jeg havde aldrig selv været der, da jeg jo ikke er i en hestefamilie, så det er ret svært at komme nogle steder hen, som er heste relaterede. Så da jeg fik muligheden greb jeg den og det var det fedeste! Det var Peter Mygind som var vært den gang. Det var det største jeg nogensinde havde oplevet!

 

Men den hest jeg specielt gerne vil huske, er en hest ved navn, Victor også kaldet for Viggo. I har set nogle billeder af ham (billedet på indlægget er også af ham) Han var simpelhen den rareste hest der fandtes! Han ville aldrig gøre en noget ondt og elskede at lave noget! Han var ikke en af de der heste der ikke gad at lave noget. Han kunne godt lide når han skulle ud og arbejde, eller bare ride en god lang tur. Han havde desværre nogle livstils sygdomme, som gjorde at han var tyk. Ja nærmest direkte fed, kunne man godt sige han var. Men det var ikke rigtig hans eller nogens skyld. Det var bare sådan tingene var. Han fik desværre en hovbyld, som ikke ville hele ordenligt, så han blev desværre sendt til de evige græsmarker. Men det er bedre end at han skulle have ondt og leve på medicin resten af livet. Han var glad til det sidste.

 

Min mormor som gik bort for mange år siden (over 10 år siden faktisk), synes jeg også at vi skal mindes. Ikke at jeg kan huske så meget af hende mere, da det jo er mange år siden hun døde, men det jeg tror jeg kan huske var at hun altid skrev “fra julemanden/julekonen” på alle til og fra kort. Det var egentligt meget hyggeligt, selvom vi godt vidste at det var fra hende af. Jeg kan som sagt ikke helt huske hende, men jeg har et minde fra hende om at hun sidder i en gyngestol juleaften.

 

Til slut synes jeg at vi skal mindes alle dem som ikke er her mere, men som vi ønsker var her. Det kan godt være svært når man man ønsker var her, ikke er her mere og det kan stadig godt være svært – især når det er op til højtiderne, men man skal bare huske på at de havde en god tid her på jorden og at de elskede og elsker os!

 

God jul og glædelig lillejuleaften!