Alt og ingenting

Jeg har angst for at springe

*Billede venligst lånt af google.dk: www.worldofshowjumping.com*

 

Ja så kommer der endeligt et indlæg ud igen. M har fået ferie og jeg begynder på studiet igen på tirsdag, så der har lige været en masse ting som skulle ordnes.

 

En rigtig vildbasse 

Men det vi i dag skal snakke om er: angsten for at springe – altså at skulle springe med hest over et spring. Fordi jeg ved at jeg ikke er alene om det her. springryttere vil nok ryste på hovedet af mig når jeg siger at jeg har angst for at springe. Jeg tør simpelthen ikke! Da jeg var yngre elskede jeg at springe, for jeg synes at det var noget at det sjoveste at gøre, men det ændrede sig, for nogle år siden.

 

1 meter blev til en kylling 

Jeg har aldrig sprunget særligt højt. Jeg tror det højeste jeg spprang en gang, jeg gik på efterskole, var 1 meter eller der omkring, på en hest jeg ikke havde prøvet at ride før. Jeg var frygtløs den gang, men som så mange andre, ændrer det sig når man bliver ældre. Jeg er i hvert fald blevet en rigtig kylling – især hvis jeg skal springe. Sidst jeg sprang et lille bitte spring, var jeg så bange at jeg kun sprang en gang, mens de andre red rundt og havde det virkelig sjovt. Jeg kunne bare ikke.

 

Hvorfor sidder du sådan? 

Jeg sad nemlig lige og tænkte på, hvornår min spring angst kom. Jeg fandt ud af, at den faktisk kom for nogle år siden. Jeg red en gang en tinker der hed Eddie. Vi sprang over et lille spring, men jeg var ved at falde af. Hesten gjorde ikke noget andet end at stoppe op og stå stille, som om den tænkte “hov min rytter sidder ikke ordenligt. Det skal vi lige fikse!”. Det var der min angst for at springe kom. Men jeg har aldrig rigtig tænkt over det før nu.

 

Vil du hjælpe mig? 

Jeg har ikke en gang turde ride over bomme. Det er jeg alt for bange til. Selvom jeg har redet på Gitte siden 2017, så har jeg aldrig redet over en bom med hende.  Men jeg har tænkt mig at lave om på det og arbejde med min angst, for at kunne springe over små spring. Men i starten kommer det kun til at hedde bomme på jorden. Jeg skal lige være tryg først! Jeg har dog også tænkt mig at spørge om hjælp, til at kunne springe igen, for jeg synes jo egentligt at det var rigtig sjovt!

 

Så er der andre derude som er angst for at springe? Så let me know. Vi står sammen om det her!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *