Alt og ingenting,  træning

Driv med hænderne

 

 

Noget jeg virkelig har kæmpet med, med Gitte er hendes fremaddrift, når jeg samler hende. Det har altid været et problem, for jeg har simpelthen ikke kunne drive hende frem, når jeg bare skulle skridte. Heller ikke når jeg skulle trave osv.

 

 

Det forsvinder fuldstændigt 

Der var nemlig så stor forskel på, når jeg havde en lang tøjle på hende og når jeg så samlede tøjlerne op. Hendes dejlige fremaddrift forsvinder fuldstændig og hun går så langsomt. Jeg har ikke anet hvad jeg skulle gøre. Jeg har jo ikke fået undervisning i 8 år eller deromkring, da jeg ikke har haft muligheden for det. Derfor har jeg ikke kunne se alle de fejl jeg laver.

 

 

Godt at have lange ben 

Så nu fokuserer jeg selv på at rette dem. Noget jeg især fokuserer på er, at have lange ben og ikke trække hælene  op. Det har jeg virkeligt gjort, men jeg prøver hele tiden at fokusere på hælene. Især når jeg har tænkt at jeg skulle drive fremad med benene på Gitte. Det har også hjulpet lidt, men ikke nok føler jeg. Hun bevæger sig ikke lige så fremadgående som jeg gerne vil have hende til at gå.

 

 

Stop men gå 

Men så, så jeg en video på instagram med en som viste hvordan man skulle holde hænderne, når man rider. Ja jeg ved godt at hænderne skal være lodrette, men hænderne skal også “drive” fremad. jeg har hele tiden holdt dem stille og nok for hårde, så derfor har fremaddriften jo ikke været der, fordi jeg jo samtidig med jeg ville have hende til at gå fremad, har stoppet hende. Så hænderne skal følge hestens takt, når den går og være med til at få hesten til at være fremadgående.

 

 

Du skal følge takten 

Derfor prøvede jeg det i går, da jeg var ude og ride. Jeg prøvede at holde fremad driften ved at “drive” med hænderne også, istedet for at holde dem stille og hårde. Det hjalp faktisk. Jeg kunne bare ikke finde ud af, at samtidig med det, skulle jeg arbejde med biddet. Men jeg tænker at det skal nok komme, når først jeg får lært at arbejde med mine hænder. Når jeg siger drive med hænderne, så er det egentligt bare at følge hestens takt med hænderne. På den måde stopper jeg hende ikke, men følger bare hende. Ikke at man overdriver og bevæger hænder virkelig meget. Det er bare det, at man ikke sidder med en hård hånd og stopper hestens i dens gangart.

 

 

Hvor er du min kæreste? 

Noget jeg lagde mærke til, var også at jeg kom samtidig til at drive med sædet. Så bare det at mine hænder “drev”, drev mit sæde også. Jeg kunne virkelig mærke hvordan hun arbejdede mere igennem sig selv. Dog blev hun lidt forstyrret nogle gange, da den anden opstalder også var ude og ride. Hesten er jo hendes kæreste, så derfor var det vigtigt at holde øje med hvor han var.

 

 

Huske du ikke at låse?

Det var virkelig underligt i starten at ride sådan, men jeg kunne mærke at det havde en positiv indvirkning på hende. Det var virkelig også underligt at kunne mærke at mit sæde også arbejdede. Ikke at det ikke gjorde det før, men det var bare nemmere, når hænderne også arbejdede. Jeg kunne mærke at sidst jeg red på hende, at jeg låste lidt i sædet, så jeg kunne ikke bruge mit sæde på en ordentligt måde, uden at skulle sidde på en virkelig underlig måde. Men her arbejdede min krop sig mere frit.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *