Ude af stævnespillet i 8 år

Så jeg sad og kiggede min computer igennem og slettede en helt masse, hvor jeg så faldt over nogle billeder hvor jeg er til stævne, hvilket fik mig til at tænke…

 

Helst den røde 

Jeg har altid elsket at ride stævner, da jeg synes det er virkelig fedt. I 5-10 min rider man rundt på en ridebane i dressur og viser alt det man har lært og hvis man er rigtig dygtig, så får man en roset med hjem. Helst skal man jo helst have den røde med hjem, men de andre er også gode synes jeg. Men jeg har jo ikke redet stævner i mange år, så er jo helt ude af det spil. Jeg har dog været med til stævner, for nogle år siden, men så stoppede det også. Jeg vil dog gerne i gang igen på et tidspunkt, med at ride stævner. Bare de der små klubstævner og et let program. I ved bare lige for at få fornemmelsen igen.

 

Lidt nervøs, men også spændt 

Nu har M jo også taget mig med til stævner. Eller måske er det mere mig som har taget ham med nogle gange. Når man har verdens bedste kæreste, som kører til Herning og Hedensted for at se stævne, så man da bare kan få lidt af den der stævne følelse. I kender den sikkert godt, hvis I rider stævner. Der den stemning hvor man er lidt nervøs, men også spændt og man tænker om det nu kommer til at gå godt, eller der sker et eller andet dårligt. Den stemning er helt speciel synes jeg og jeg kan faktisk meget godt lide den. Det er sikkert den der spænding der er. Det er nok det vildeste der kunne ske i mit liv. Jeg er ikke rigtig sådan en adrenalinjunkie der hele tiden skal have et kick ved at gøre vilde ting.

 

Alt gearet har jeg 

Jeg har faktisk hele gearet til at kunne ride stævne. Jeg har jakken, t-shirten til at have under, ridebukserne, sadelunderlaget, slipset og nålen dertil. Ja jeg har faktisk alt. Men lige nu mangler jeg dog et par hvide ridehandsker i den rigtige størrelse (dem købte jeg så lige i Sverige) og så er jeg egentligt klar igen. Nå ja så skal man da også lige have hesten og på det punkt mangler jeg måske lidt noget. Men det håber jeg på kommer til at ske i fremtiden. Jeg glæder mig i hvert fald til den dag det kommer til at ske.

 

En hjælper og noget opbakning 

Jeg ville nok bare begynde med at starte en lille travklasse tror jeg. Bare lige for at starte, efter at have været ude af stævne spillet i snart 10  (8) år! Jeg har jo også verdens bedste støtte til at hjælpe mig med opbakning (ja det er M jeg snakker om!) men jeg er også sikker på at jeg ville have en rigtig god hjælper til at hjælpe mig med at ordne hesten og have styr på den. Nok også lige til at holde styr på hovedet. Ja igen er det M jeg snakker om.

 

Min coach M 

M er jo “coach M” som altid lige kan give mig noget opbakning, men lige få styr på mit hoved, når jeg ikke selv kan det. Det er enormt dejligt at han kan det og alle burde have sådan en som M i deres liv. Så derfor håber jeg at det her med stævner kommer til at lykkes i fremtiden, så jeg kan komme til aat mærke den stemning igen, da jeg holder så meget af den.