undringsrunde

Hvornår må andre bestemme over dig?

Igen har jeg ikke været god til at opdatere jer. Der har bare ikke rigtigt været noget spændende. Dog jeg oplevede alligevel noget her den anden dag, som jeg har undret mig over lige siden. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at spørge jer om hjælp!

 

Først vil jeg sige at det nok kommer til at lyde som om at jeg sidder og bitcher over det, men der er bare nogle ting som jeg har undret mig over.

 

 

4 heste, 5 mennesker 

Vi er lige nu 4 heste i stalden. Hvilket vil sige, at vi er 5 mennesker i stalden (M er inkluderet i denne beregning). Det vil også sige at der er 5 forskellige meninger i stalden og 5 forskellige holdninger til at holde hest på. Jeg vil sige at M og mig lægger sig meget tæt op ad hinanden, på hvordan vi vil opdrage vores hest. Gitte er en en mands hest (okay en to mands hest), så hun har tidligere været meget uopdragen. Jeg tror ikke det har været med hendes gode vilje, men der har bare været for mange mennesker, der har stresset hende. Jeg kan nemlig mærke hvor meget ro hun har fået, efter det her år hvor vi har haft hende.

 

 

Alt for blød og alt for hård 

Jeg ved at i andres øjne, er min måde at opdrage Gitte på, for “blødsøden”. Ja sart er jeg blevet kaldt. Det synes jeg ærlig talt ikke var særlig pænt sagt. Bare fordi min måde at opdrage MIN hest på, ikke er som deres måde, som er meget hård og alt for hård i mine øjne; ikke passer med deres opfattelse af opdragelse, så giver det jo ikke andre ret til at det kun er deres måde der er “den rigtige”. Forstår i hvad jeg mener? Jeg har fundet en måde der passer på mig selv og min hest. Det er den rigtige måde for os.

 

 

Din hest er dit eget ansvar 

Jeg vil også gerne være en god staldkamerat og hjælper gerne til, hvis der er et eller andet. Selvom jeg måske synes at grunden er dårlig, så blander jeg mig ikke i det, for det er ikke min ret at blande mig i det! Det er heller ikke mit at bestemme hvad der en dårlig undskyldning. Men det synes andre åbenbart. Jeg har fået skæld ud, fordi jeg åbenbart ikke gider min hest… Men den tror jeg godt at vi ved ikke helt passer. Det er jo ens eget ansvar at have hest og ens eget valg. Jo det forstår jeg og er enig i. Men jeg forstår bare ikke hvorfor den så kun går en vej? Nemlig udover mig.

 

 

De helt store spørgsmål: 

Det jeg heller ikke helt forstår og som jeg håber at i kære læsere, kan hjælpe mig med er: Kan andre bestemme over hvad der er en dårlig undskyldning? Over noget der sker i ens liv altså? Hvor går grænsen til at man bliver udnyttet og hvornår er man en god staldkamerat?

 

 

Er den renlig?

Noget jeg også har undret mig over, er det der med renlighed. Altså hvor meget kan andre bestemme over hvordan man holder sine ting? Kan andre i grunden egentligt det? For det jeg oplever ude i stalden er, at mens nogle er gode til at holde orden på deres ting, er andre knap så gode. Jo det er da irritterende at man skal gå at kigge på nogen der åbenbart ikke fejer under en palle, men jeg føler ikke at jeg kan sige noget til det, da det jo ikke er min(e) ting. Man kan vel godt spørge dem om, de måske lige vil gøre sådan at tingene ikke ligger og flyder. Men at andre skal bestemme over små ting, som man i bund og grund, skal være ligeglad med forstår jeg ikke. Er det kun mig?

 

 

Jeg har det nok på den her måde: Hvis man så gerne vil styre stalden, så få din egen stald! Der kan du selv bestemme hvordan du vil have det. Men hvis du står i andres stalde med andre mennesker, så lad også os andre også være her!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *