Alt og ingenting

Glædelig 1. December

 

 

Sååååå ehhhhh….. Jeg har igen ikke været særlig god til at opdatere jer…

 

 

Ingen ridning i dårligt vejr 

Men der har heller ikke været særlig meget at opdatere jer omkring. Ridning har der ikke været særlig meget af, da vejret har været ekstremt dårligt og vi kun har en udendørsbane. De dage der så har været godt vejr, har jeg så ikke kunne. Men vi passer jo Gitte hver dag, som man jo skal når man har sin egen hest. Jeg elsker det stadig helt vildt! Men det er egentligt ikke det vi skal snakke om.

 

 

Jul, jul og atter jul 

For i dag er det jo d. 1. December, hvilket betyder at vi officielt er gået ind i julemåneden. Så nu kan man godt tillade sig at høre julemusik for fulde smadder, have så meget julepynt at man ikke kan være der og spise alle mulige julegodter og julemad. Personligt elsker jeg selv december. Der er bare et eller andet magisk over det. Jeg synes det er så hyggeligt, når man er udenfor når det er mørkt. Næsten alle har julelys oppe, så det giver lidt lys i en ellers mørk tid.

 

 

Lidt tykkere end de andre 

Jeg ved at mange gerne køber julegaver Black friday. Der skulle der være rabat på mange ting. Jeg fik ikke købt nogle den fredag, men her til morges, fik jeg købt nogle via nettet. Fik også købt en ting til Gitte. Ikke noget vildt eller fancy. Det var bare et billigt underdækken til hende. Tænkte at det var billigere end at købe flere nye dækkener. Her kan jeg have et andet dækken ovenpå. På den måde kan jeg lave forskellige tykkelser på dækkener. Ret smart tænkte jeg.

 

 

Snevejr og sneengle 

Men grunden til at jeg har købt det, er fordi at det er godt nok blevet koldt! Måske vi får en hvid jul i år? Jeg ved at i, i Nordjylland og Sjælland har fået sne. Hernede sydpå har vi ikke fået noget, men det fryser godt nok. I går da vi kørte ud til stalden (M og mig) igår, lignede det at der var skyer fyldt med nedbør, som jeg havde regnet med var sne. I stedet for regner det i dag. Jeg ved godt at sne besværliggør en massse ting, men man må da indrømme at nyfalden sne, der ikke er gået i, er ret flot.

 

 

Mr. plastic fantastic 

Men nu det er december, så skal der jo selvfølgelig også julepynt til. Herhjemme fik jeg pyntet op. Jeg har ikke haft særlig meget med fra da jeg flyttede ind med M. Da jeg havde indbrud i min kælder (tror stadig det var min underbo der havde gjort det), Stjal/ødelagde de ret meget af det. Så havde kun et par småting. Men M havde noget, som jeg fik op. Men vi blev enige om at få et juletræ i hjørnet af stuen. Det bliver bare et af plastik, fordi det gerne skulle stå hele december ud. Men juleaften så skal man have et rigtigt et! Synes i ikke også det?

 

 

I krea hjørnet med Pavo 

Jeg har også fået pyntet lidt op ude i stalden. Jeg havde købt sådan en glimmerting fra Dollarstore (ikke sponsereret. Betalt af egen lomme) samt taget et julehjerte med, som en af de få ting jeg havde med da jeg flyttede. Men jeg synes der manglede noget, så fik lavet de her julehjerter af en slobbermash pose fra Pavo hestefoder (igen ingen spons – betalt af egen lomme). Synes selv det blev ret godt. Godt at man kan være kreativ og genbruge det man har – istedet for man bare smider noget ud, der kunne have været brugt. Håber på at jeg kan lave mere julepynt til stalden igen. Elsker når der er pyntet op. Så bliver det så hjemmeligt. Kan i følge mig?

 

 

Så glædelig 1. December. Krydser fingre for at det bliver en god måned

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *