Hvad skal der til i et forhold?

Nej der var i heldige! Så fik i lige et indlæg dagen efter et andet. Det er nye tider 😉

 

 

Vil du ikke gå på kompromis? 

Jeg havde egentligt planlagt et andet indlæg, men nu får i altså lige det her i stedet for. Men nu har M og mig været sammen i 2,5 år. Det er faktisk mit længste forhold jeg har haft. Det ved jeg også at det gælder for M. Men hvis der er noget jeg har lært om at være i et forhold (ikke bare det her), så er det at man er nød til at gå på kompromis. Hvis man kun vil have det hele, som man selv vil have det, så er jeg desværre nød til at sige, at så er der ikke nogen der vil være sammen med dig.

 

 

Man er to til det 

For at være i et forhold med en anden person og det gælder egentligt også når man er venner, så er det vigtigt at man kan deles. Samt at gå på kompromis som skrevet længere oppe. I et forhold så er det vigtigt at vide at man er to til at være i det. Men hvis det kun er den ene persons mening der gælder, så er det ikke særlig sjovt for den anden. Man gemmer sig væk, indtil den dag hvor man får nok og så er det slut! Det kan måske komme som en overraskelse for den anden, men i grunden burde man nok kigge lidt på sig selv.

 

 

Er du en egotripper? 

Hvis man dater og gerne vil have en kæreste, så er det vigtigt at man allerede der kan gå på kompromis. Hvis man ikke allerede viser det fra starten, så kan den anden person tydeligt se, at det nok ikke bliver til noget alligevel, for man kan ikke få sin mening indført. ‘It takes two to tango’ som man siger. Så hvis man er en egotripper i sit forhold, så har den anden person det nok ikke godt og prøvern sikkert også  at komme væk fra det på en eller anden måde. Det samme gælder for venner. Så hvis mange af dine venner, måske nogle som har været rigtig gode, forsvinder så tag et kig på dig selv. Hvornår gjorde i noget som den anden havde lyst til og det var ikke kun det du ville?

 

 

Jeg stikker dig ned lige om lidt 

Med hensyn til forhold (igen det betyder også venneforhold) så er det også vigtigt at man opfører sig ordenligt og med respekt til den anden. Hvis man nu hele tiden kommer  med små stik til den anden person, så er det med garanti at den anden person bliver ked af det. Måske skjuler han/hun/den det. Men det sidder stadig i personen. Den følelse er ikke særlig rar. Bare fordi man ikke er enig med hinanden, så er det ikke kun den ene som har ret. I er to personer, med hver sin mening!

 

 

Hvis du ikke stopper, så gider jeg ikke mere 

Jeg har selv prøvet da M og mig var inde i en rigtig dårlig periode, at jeg kom med små stik til ham. Det duer jo heller ikke og han sagde også til mig at det blev jeg nød til at stoppe med, for hvis jeg blev ved, så skred han. Det kan jeg faktisk godt forstå, for er det sjovt at være sammen med en, som hele tiden gør en ked af det? Nej det tror jeg ikke! På et tidspunkt for man bare nok! Nu vil jeg ikke miste M, for han er mit livs kærlighed og jeg er egentligt glad for at han sagde noget, for på den måde kunne jeg også forstå hvor ondt det har gjort. Selvom man måske ikke lige viser det, så bliver man altså såret.

 

 

Når brok er det eneste man kan sige 

Noget jeg også lige hurtigt vil nævne, er hvis man brokker sig. Eller jeg mener hvis man brokker sig konstant og 90% af det der kommer ud ad ens mund er brok, så er der altså ikke rigtigt nogle der gider at høre på det. Det er okay at sige “ej det her var virkelig træls” men hvis det eneste man nærmest hører er brok, så er  folk ikke trætte af at høre  på det. Been there, done that. Nu har jeg heldigvis M som altid siger hvis jeg brokker mig for meget.

 

 

Er det noget du kan genkende?

Det kan jo godt lyde som om at jeg også sidder og brokker mig nu, men noget jeg har fundet ud af omkring det her emne er: Hvis du konstant brokker dig, aldrig kan gå kompropis og altid kommer med stik til andre, så er der altså ikke mange der gider dig. Desværre med sådan er det. Så måske tage et kig på en selv og se om der er noget af det her du gør? Er det noget du vil forbedre ved dig selv?