Hvorfor rider jeg dressur?

Hvorfor rider jeg dressur?

Så i går kunne i høre om hvofor jeg begyndte at ride, men i dag skal vi høre om hvorfor jeg rider den disciplin som jeg gør

 

Den disciplin jeg er trænet i

Den disciplin som jeg rider mest, er nemlig dressur. Det er den disciplin som jeg er mest trænet i. Bevares jeg har da også deltaget i 2 springstævner og sprunget lidt for sjov, men ikke særlig højt, for det turde jeg ikke. Jeg er ikke nogen dygtig spring rytter, synes jeg da i hvert fald selv, selvom jeg nyder at springe en gang i mellem og synes at de små spring er sjovt og så er det også god træning for hesten.

 

Dressur familie

Jeg er nok blevet præget af den familie som jeg rider hos, da de er dressurryttere, men det er også dressuren som jeg synes er sjovest, fordi det netop er så svært! Alt skal se så let ud som muligt og ligne at man ingenting laver. Det er nok også derfor at når folk så ser fx Gran Prix ryttere ride, tænker de at man ikke laver noget, når man i virkeligheden er ved at dø, fordi man har gang i så mange ting på samme tid.

 

Ikke noget naturtalent

Jeg har, som i kunne læse i dette indlæg har jeg redet siden at jeg var 9 år gammel og jeg var IKKE noget natur talent. Det har krævet blod sved og tårer, for at komme der til hvor jeg er i dag, men som rytter bliver man aldrig 100 % god, for man kan altid blive bedre! Det gælder også for Gran Prix ryttere, som allerede er super dygtige, men ingen hest er jo ens, så man skal nogle gange lægge sin ridestil om, for at den passer den enkelte hest.

 

Problem ponyer

Da jeg var yngre var jeg faktisk ret modig. En rideskole jeg gik på, blev jeg  bedt om at ride på “problem ponyer”- forstået på den måde at hvis en pony havde været dum, så var det mig som kom op på den og skulle ride den “til normal” igen. Det gjorde mig ikke noget, for så var jeg den erfaring rigere. Så blev jeg lidt ældre og jo ældre jeg blev, jo mere en kylling blev jeg.

 

Ballet

Nå men vi kom vidst lige ud på et sidespor. Jeg rider dressur fordi jeg synes at dressur er spændende! Det kan være så teknisk svært, men alligevel se så let ud, at det ligner at man danser med hesten. Dressur bliver jo også kaldt for ballet i heste verdenen, samt ikke heste verdenen, for som sagt før, ser det så legende let ud og helt fantastisk fordi man kan lave alle de her ting, så det jo ligner at man danser. Det synes jeg er helt vildt fantastisk!

 

Dressur er grobund

Desuden lægger dressuren grobund for fx spring, for hvis du ikke har din dressur i orden, og hesten er smidig i kroppen, så tror jeg på, at man ikke kommer særlig langt i de andre discipliner. Så en god dressur, lægger bunden for alt det andet arbejde med hesten. Så derfor er det for mig, vigtigt at have en god grunddressur. Men som sagt kan os ryttere blive bedre og bedre for hver gang. Der er aldrig et punkt hvor vi siger “nu har jeg nået det hele!”. Det synes jeg er vildt fedt, fordi man altid kan lære nye ting.

 

Så derfor synes jeg at dressur er sjovt. Hvilken disciplin rider i og hvorfor?