Alt og ingenting

Glæder mig for sindsygt!

Jeg vil gerne undskylde at der ikke ikke kommer indlæg ud så tidligt, men jeg har lidt problemer med nettet eller min computer. Der er i hvert fald et eller andet som ikke vil virke ordenligt.

 

Så havde jeg også brug for lige at komme til mig selv efter dette indlæg. Det tog faktisk meget på mig – mere end jeg lige regnede med. Det er svært det der med at man nogle gange kommer virkelig til at lægge sit hjerte ud, hvis i forstår hvad jeg mener og så skulle komme tilbage til sig selv igen. Det tager også lige nogle kræfter!

 

Tudefjæset Bitten 

Men det er faktisk ikke det som vi skal snakke om i dag. For det vi skal snakke om i dag er nemlig: Herning hingstekåring. Jeg ved godt at jeg har snakket om det i det her indlæg. Men det var mere om hvad man kunne se. Nu skal det handle om noget lidt andet. Jeg sad nemlig og så et klip fra sidste års gallashow og hvad gør jeg? Begynder at tude selvfølgelig. Nogle gange skal jeg virkelig styre mig!

 

Med den bedste! 

Men jeg blev bare så bevæget over at i år skal jeg med! Efter så mange år hvor jeg ikke har været afsted, skal jeg endelig afsted og så med den bedste person ever, som endda ikke er sådan et hestemenneske (måske lidt nu, fordi jeg har på en måde overtalt ham).  Det er virkelig sådan at jeg ikke helt kan fatte det. Lille mig skal se gallashow med meget mere! Jeg glæder mig for sindsygt til det!

 

Det siger man jo altid 

Sidst jeg var der, var hal M det helt store og nye og de var ved at bygge Jyske bank boxen. Så det er ved at være noget tid siden. Men jeg glæder mig til at se alt det lækre rideudstyr på messen. Mon ikke jeg skal skrive en lille huskeliste? Ej jeg skal også styre mig (siger man jo altid). Men ikke nok med rideudstyret, så glæder jeg mig også til at se hvad der er i de andre hale. Se hvad der er på markedet for hestebokse, hvis jeg nu en gang ud i fremtiden, skal bygge min egen. Eller hvad der er af trailere/hestetrucks.

 

Alt for lidt 

Men som sagt, så har M købt billeter til gallashowet om fredagen. Så jeg har sagt at jeg gerne vil give billeter til Hest og rytter messen. Jeg synes lidt at de der to timer før gallashowet, er  meget lidt i forhold til hvad der er der. Så ja jeg glæder mig helt sindsygt til at komme der op og jeg kan næsten ikke vente!

 

Så jeg håber vi ses deroppe?

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *