Kun ment i kærlighed

Så her den anden dag havde M og mig en dag der stod i svigerfamiliens tegn. Det var en rigtig hyggelig dag, men blev dog også ret træt. Men det er ikke det vi skal snakke om i dag, for det vi skal snakke om, er faktisk det der skete om aftenen.

 

Du skal jo ikke snydes 

Vi skulle have bordgrill og til det skal der jo små retter til. Så der var både kylling, oksekød, brød, osv. Fik opgaven at lave små bøffer. Men det vi rent faktisk skal snakke om, er det der nemlig skete, da jeg stod og lavede dem. Fordi et familie medlem sprøjtede vand i hovedet på mig. Før man drager nogle konklusioner, ved jeg at det var i sjov og det var den der “når man har vasket hænder og det overskydende vand skal af” sprøjt.

 

Er du nu blevet skør?

Men det var bare det der med at gøre det. Det fik mig til at føle at jeg var en del af det. En del af den familie og ikke bare “en ekstra”, som nogle gange er med. Det er ikke noget som jeg har prøvet før. Ikke på denne her måde. Jeg siger ikke at de forhenværende svigerfamilier har været dårlige (okay måske min første kærestes mor der sagde til ham “er du nu blevet skør ligesom Bitten”. Det var ikke lige så fedt), men jeg har ikke rigtig følt den der “jeg passer ind her” måde.

 

Kan slappe af nu 

Men det gør jeg nu! For mig er det stadig noget, som jeg skal vænne mig til. Men M’s familie har været åben fra dag et af og hvilket taget godt imod mig. Snakkede også om det da, jeg var ved M, at jeg også selv har lukket mig mere op og derfor slapper jeg også af nu. Før har det været sådan, at jeg altid skulle være på vagt. Altid se hvornår den nye fare kom. Hvilket jo gør at man aldrig rigtig kommer til at slappe af – især ikke med nye mennesker.

 

Ikke de bedste erfaringer

Men det er lige præcis det jeg gør i denne her familie og det er dejligt at endelig kunne slappe af sammen med mennesker. Så derfor kan jeg med ingen tvivl sige at jeg virkelig er kommet ind i en super god familie. En familie som giver plads til en, samtidig med at de også tager hånd om en og lader en være som man er. Som sagt er det stadig noget jeg skal vænne mig til at folk er sådan, men på en måde gør det mig nok bare mere ydmyg, fordi jeg netop ikke har de bedste erfaringer (læs: min første kærestes mor).

 

Troede jeg var dum 

Jeg ved også at alt det her drilleri, kun er ment i kærlighed. Da jeg var yngre ville jeg have blevet så flov og troet jeg var dum, da det er sådan folk har fået mig til at føle, men jeg ved nu at det er forkert. Jeg ved at M’s familie gør det i kærlighed, fordi de holder af mig og det får mig kun til at føle at jeg er en del af den familie. Det er rart at være en del af noget, som ikke er ens egen familie, men noget andet.

 

 

Så lige nu, mens ting ikke går helt som det skal, er det super dejligt at have gode folk omkring sig. Min sygdom er dog helt okay og det fysiske er også på vej. Så alt er egentligt godt lige nu, selvom det godt kan svinge lidt med andre ting.