Alt og ingenting,  fjordhest

Gitte var til frisøren

 

 

I lørdags skulle vi lukke heste ind. Vi plejer egentligt også altid at skulle lukke heste ud i weekenderne, men staldejer lukker nu også ud i weekenderne. Så vi har det LÅGSUS 😉 Men i går var det så vores tur til at lukke ind.

 

 

Cirka en uge

M og mig havde næsten hele dagen været på roadtrip, så vi var lige et hurtigt smut hjemme, inden vi kørte ud i stalden igen.  Vi har jo som sagt en rutine med M blander foder, mens jeg muger boks. Dog skulle vi lige hente en ny wrap balle ind. Gitte spiser dem på ca. en uge (mini baller). Det kommer lidt an på hvor store de er. Nogle er lidt mindre end andre.

 

 

Lidt godter i krybben 

Men efter at have muget hendes boks  og gjort boksen klar med wrap, lukkede vi dem ind. I fredags skyndte Gitte sig ind. Hun skulle godt nok ikke nyde noget af den kulde mere! Lørdag gik det dog lidt langsommere. Men som altid når vi lukker ind, så ligger der altid lidt godter i form af en lille godbid eller gulerod i deres krybbe. Det har jo sneet , så derfor vil de helst ind, når vi kommer. Men når de så kommer ind, lukker vi selvfølgelig boksen og giver dem deres aften foder. Gitte får ikke særlig meget lige nu, men det er også fordi hun ikke rigtig laver noget, men lige så snart vi begynder igen, så stiger hun også i sit krybbefoder.

 

 

Kan den klare det? 

Gitte’s man har været ved at vælte. Okay den var begyndt lidt længst oppe, så derfor ville jeg gerne klippe den ned. Havde klippet lidt, men det var selvfølgelig vokset ud igen. Så da Gitte var færdig med at spise sit foder, tog vi hende ud på staldgangen og begyndte at klippe manen. Havde egentligt købt et lille bitte klipper. Havde dog ikke lige set hvor lille den var, så vidste ikke om den kunne klare at klippe hendes man.

 

 

Mega sejt af M 

Det kunne den ikke rigtig, så det blev M der stod med en saks og klippede. Mega sejt af M, for det var f*ndme hårdt! Jeg havde sprøjtet noget showshine i Gitte’s hale, fordi den også trængte til at blive klippet. Så mens jeg stod og redte og redte, fordi som så  mange andre fjordheste, så har Gitte en ret tyk hale, stod M og klippede manen ned. Da det blev lidt for hårdt, byttede vi. Eller M satte sig ned på en stol, mens jeg stod og klippede færdigt.

 

 

Halen og god krops temperatur 

Han havde dog fået klippet det meste, så det var bare lige det sidste de skulle klippes, samt klippes lidt pænt. Synes det blev ret godt til sidst. Halen blev også klippet, så den også så fin ud og havde en god længde. Gitte har jo fået en dækken på, så har holdt lidt øje med hendes krops temperatur. Men da det jo kun er et regndækken, så virker det til at virke rigtig fint. Hun er ikke for varm eller for kold, så det er meget godt. Hun har den helt rigtige temperatur.

 

 

Godnat heste og film aften med pizza 

Men Gitte kom ind i boksen igen, da vi lige havde fået strigle hende, for at få alle hårene væk og lagt hendes dækken på hende. Vi fik fejet gulvet og smidt alle hårene ud på møddingen. Så sagde vi farvel og godnat til hestene og kørte hjem i varmen. Vi fik bestilt noget pizza og så lidt af en film. Fredag havde vi en rigtig filmaften, hvor vi så hele to film! Vi så ‘The hangover’ – både 1’eren og 2’eren. I lørdags begyndte vi dog på ‘Alle for en’, men lyden forsvandt lige pludseligt, så vi droppede at se den færdig. Men vi havde bare en rigtig hyggelig dag.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *