Alt og ingenting

Ikke særlig meget hest

 

Jeg synes ikke at det har handlet særlig meget om hest, her på de seneste. Så i dag laver vi i hvert fald bare en lile smule om på det.

 

 

Var lige gået i gang 

Jeg ved faktisk ikke hvorfor det ikke har handlet særlig meget om hest her på bloggen. Måske fordi jeg bare ikke har synes at det er ret spændende? Vi har jo ikke rigtig lavet noget med hende de sidste par uger. Eller vi var lige gået i gang med genoptræningen og havde været ude og gå et par gange, men så frøs det hele jo til igen. Så blev vi nød til at stoppe, fordi ridebanen jo var frosset til og man derfor ikke rigtig kunne bruge den.

 

 

Altid lige ved siden af hinanden 

Nu ligger der jo også sne udenfor, hvilket heller ikke gør det nemmere at bruge banen, da den jo så helt sikkert er frossen og alle veje er glatte. Det er så nu man ville ønske at man havde en ridehal. Men Gitte hygger og har det godt. Den anden hest der stå ude i stalden, står og driller Gitte lidt, men de har det godt sammen. De står i hvert fald altid ved siden af hinanden ude ved fodertruget ude på marken og altid i nærheden af hinanden, når de er udenfor.

 

 

Tal til maskinen, du kender rutinen 

Når vi er ude i stalden, hvilket vi er hver dag, da vi skal ordne boks og ordne foder, så har vi sådan lidt en rutine. M starter med at gå ind i “foderummet” hvilken egentligt bare er en boks, hvor vores foder står, mens jeg tager trillebøren og et greb og begynder at muge boksen. Imens ordner M også det wrap hun skal have. Det kunne være jeg skulle lave en staldrutine, hvor jeg viser hvad vi gør, når vi er i stalden? Er det noget i kunne tænke jer?

 

 

Hvornår kommer den? 

Nogle gange så har vi også lige striglet hende, hvilket er meget rart. Var i gang med at klippe hendes man ned, men måtte opgive, da det tog så lang tid med saksen, så har derfor bestilt en klipper. Den er så bare ikke kommet endnu, da de ikke havde den på lager alligevel. Så nu håber jeg snart at jeg kan komme til at klippe hendes man ned, så den står flot til foråret og sommeren. Fik også lige bestilt en hjelmtaske til min OneK ridehjelm, som så også lige er fra OneK så det passer sammen. Det smarte ved den taske er, at der er et lille spejl i låget, så man lige kan tjekke sig selv. Det kan jeg godt lide ved den.

 

 

Snestorm og dækken 

Men siden der er snestorm i dag (vi har onsdag d. 03/02/2021, da det her indlæg bliver skrevet) så derfor har jeg givet Gitte et regndækken på, da det for det første er pænt koldt og Gitte har fældet meget af hendes helt tykke pels af, så nu er den kun lidt tyk. Dog har hun ikke hendes sommerpels endnu. Men nu må vi se om hun bliver for varm i det, men det regner jeg ikke med, da det jo bare er et regndækken og derfor ikke har noget fyld i.

 

Så ja nu kom der lidt om heste på bloggen igen. Faktisk meget rart at skrive om.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *