En vigtig beslutning…

Beklager at der ikke var kommet nogle indlæg i løbet af de sidste par dage, men jeg har haft meget at tænke på. Det er ikke noget med min familie, kæreste eller noget andet, men det har været noget med mig at gøre..

 

“Nej hvor sjovt en baby?!”

Jeg var til fødselsdag i lørdags. Ved denne fødselsdag var der en baby. “Nej hvor sjovt en baby?!” tænker i nok, men vi kommer til hvorfor det er så specielt. Det var en rigtig hyggelig fødselsdag, selvom jeg var virkelig smadret og allermest havde lyst til at sove (nok heller ikke så smart at tage til Haderslev aftenen før, og blev lidt snaldret og var allered der mega træt)

 

Babyen til fødselsdagen

Jeg har før snakket om, hvornår er man klar til børn og det er også lidt det, som det skal handle om i dag. Nemlig børn og det er her hvor babyen kommer ind i billedet. En står med babyen og spørger om jeg vil holde babyen. Mit hoved siger ja, men kroppen adlyder IKKE! Det er som om at min krop allerede har sagt nej til børn. Det er ikke fordi jeg ikke vil have børn, for det har i mange år været min store drøm at skabe min egen familie

 

Kan gøre tingene lidt svært

Men som vi jo godt ved så har jeg jo en psykisk sygdom og det kan det godt gøre tingene lidt svære. Jeg er på noget stærkt medicin, hvilket der gør at det kan være farligt for et foster. Samt lider jeg af endnu en sygdom, som fra starten af gør at det kan være svært at blive gravid (og dog for jeg blev det jo egentligt alligevel læs her og her) Men det kan være svært med den sygdom, at et foster hænger fast – hvis i forstår hvad jeg mener. Jeg gætter på at det var det der skete den gang.

 

Spontan abort – ikke lige noget man lige gør

Desuden er en spontan abort, eller en abort ikke bare lige noget man gør! for det tager tid for kroppen at hele sig bagefter, men også for hovedet. Det tager rigtigt meget på en og det er stadig noget jeg den dag i dag tænker på og det gør stadig ondt. Jeg har hørt og læst om kvinder med selv samme sygdom som har haft en spontan abort over 5 gange. Jeg ved godt at det er ondt at tænke, men måske man skulle tænke på at det måske ikke er sundt for en? Jeg mener hvis 1 kan gøre så meget ved en, hvad kan 5 så ikke gøre? Jeg synes at en var nok!

 

Ikke en let beslutning

I må ikke tro at det var let at komme til denne “beslutning” for det var det ikke! Min store drøm har og er egentligt stadig at få en familie, men jeg bliver også nød til at tænke på mig selv og min krop og på hvad den og jeg kan klare! Måske at denne beslutning ændrer sig, men lige nu (desuden ville jeg heller ikke have børn lige nu, da jeg jo er i gang med at studie) er min beslutning at lige pt. at jeg ikke skal have børn. Jeg har grædt meget over dette, for igen føler jeg at jeg skal sørge over noget som ikke er der. Man bliver lettere forskruet i hovedet af det, synes jeg.

 

Men det kan jo godt ændre sig hvem ved? Men istedet for at blive mor til at barn, vil jeg gerne have en pony/hest og blive “mor” for den.