Alt og ingenting

Den lille prop har tabt sig

Meget er sket! Gitte flytter stald i starten af næste måned. Men der er faktisk også sket noget med mig (og nej jeg er ikke gravid!).

 

En lille prop 

Sagen er den at jeg har tabt mig… ikke bare sådan et par kilo. Men faktisk mange kilo! Egentligt troede jeg, at jeg “bare” havde tabt mig 10 kilo. Men jeg har nok nærmere tabt mig 15+ kilo. Jeg ved ikke hvad min start vægt har været på, men den har nok været langt over 80 kilo. Ja jeg var en lille prop med mine 160+ cm. Men siden januar har jeg faktisk tabt mig en del. Lige nu siger vægten omkring de 71,xx kilo. Det synes jeg egentligt er meget flot gjort, da jeg har kæmpet med min vægt og vægttab i lang tid.

 

 

Uden fastfood i en måned 

Jeg følte at lige meget hvor meget jeg mortionede, spiste bedre osv. Så tabte jeg mig ALDRIG! Men nu er det sket og der er jo røget mange kilo af. Jeg vil godt lige nå at tabe mig lidt mere, men det kommer tænker jeg nok! Spiser heller ikke så meget fastfood som før. Faktisk prøver M og mig at holde en måned uden sammen. Ja okay så fik vi godt nok lige pomfritter og churros i Herning, men det er vel lidt noget andet. Jeg mener at vi, når vi er hjemme i vores lejlighed sammen, ikke vælger at køre på McD for at købe aftensmad.

 

 

Fra 44 til 38 

Men fordi jeg har tabt mig så meget, betyder det jo også at mit tøj (især mit ridetøj) ikke sidder særlig godt og er blevet for stort. Jeg har derfor blevet nødsaget til at købe et par nye ridebukser i Herning (nøøøj det var godt nok ærgeligt 😉😉 ) i str. 38!  😨    Jeg ved godt at det for nogle måske stadig er en stor størrelse, men når man er gået fra en 42/44 til at kunne købe tøj i størrelse 38, ja så bliver man altså stolt af sig selv! Mine arme er også blevet slankere kan jeg se! Det samme med min mave, lår og ja bare generelt alt!

 

 

1,5 cm mindre 

Så udover nye ridebukser, skal jeg vist også have fat i et par nye ridestøvler. Mine De niro Ridestøvler, som ellers er så gode, er blevet alt for store, så de sidder og niver bag i knæhasen. Kan også stikke en finger ned  i dem. Jo der skal selvfølgelig være plads, men der er bare for meget plads! Mener målene i læggen er 39 cm , men min læg måler 37,5 cm nu! Jeg har dog et par ekstra støvler, som desværre blev for små i omkredsen, men nu passer bedre end mine De niro. Dog er de også en halv cm for stor. Men det er vel bedre end 1,5 cm?

 

 

Mangler i nogle ridestøvler?

Så hvis der er nogle der mangler et par De niro dressur ridestøvler i str. 39 med omkreds 39 cm. Så skriv en kommentar eller en besked til mig (f.eks. på instagram @bittenshorseworld). De er i fin stand, da jeg har passet rigtig godt på dem! Samt så har jeg jo en masse tøj jeg ikke kan passe mere som jo også bare skal væk egentligt 🤷‍♀️ Med hensyn til “de nye ridestøvler” så skal de til at “gåes til”. Det vil sige at jeg skal have dem til at falde sammen hurtigst muligt! Derfor har jeg prøver at smøre dem med olie, for at blødgøre dem nede ved anklerne. Håber og krydser fingre for at det virker 🤞 Jeg ved godt at man egentligt ikke må smøre dem med olie, da det “smelter læderet”. Men de er kun blevet smurt nede ved anklerne, så læderet der bliver blødt. Normalt ville jeg smøre hele støvlen med skosværte, da det er det bedste for dem!

 

 

Har i nogle råd til at gå læderridestøvler til, så modtages de med kyshånd! 💋 Jeg synes også bare at det er træls at skulle købe nye ridestøvler, inden jeg ved hvilken størrelse jeg bliver, når jeg har tabt mig mere. For det gør jeg! Jo nu går det lidt langsommere, men jeg taber mig stadigvæk!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *