Alt og ingenting,  dressur,  fjordhest,  træning

To sure og hidsige heste

 

Beklager at der ikke lige kom et indlæg her de sidste par dage, men det er jo også  jul og den ville jeg gerne tilbringe sammen med hestene, M og min familie. Så derfor får i et længere indlæg i dag (skal nok prøve at forkorte dem senere). Men her i lørdags var M og mig ude i stalden.

 

 

Lagde tøjet frem

Vi starter dog lige fra fredag, da vi jo var ude og gå den lange gåtur med M’s familie (læs her) og spiste resterne fra julemaden. M og mig sad lidt på sofaen da vi kom hjem, indtil vi skulle i seng. Da vi vågnede næste morgen, var det lidt sent. J ringede til os nogle gange for at høre hvornår vi kom og om vi var på vej. Men jeg fik gjort mig klar og lagt ridetøj frem til M, da jeg synes at han skulle ud og ride. Vi kørte afsted og havde dog lige et pitstop ved et supermarked, fordi M lige skulle have noget at spise. Jeg havde fået noget fra morgenen af og havde taget min meget vigtige kop kaffe med.

 

 

En julegave til Gitte 

Da vi ankom til stalden, kom J. Vi fik lige sagt hej til Gitte som stod ude på marken. Så fik vi ellers hentet vores ting. Egentligt havde vi tænkt at M skulle ride først, men han havde lidt problemer med knæet, så han ville lige vente og se til senere. Så vi fik gjort Gitte og Mille klar til lidt hygge inde i ridehallen. Gitte fik hendes gamacher på, for lige at passe på hendes ben. Da vi kom ind i ridehallen og vi lige aftalte hvordan Gitte skulle have sin julegave som jeg havde med, ville jeg lige gå hen til juletræet, men Gitte var bare en kælling den dag!

 

 

Hvad er der galt med Gitte? 

Fordi idet jeg går forbi Mille og J, sparker Gitte ud efter Mille. Ikke bare en gang, men to gange. Det hele blev filmet, da jeg var ved at filme en vlog. Man kan se at Gitte lige snitter Mille. Tror alle var lidt rystet over det efterfølgende. Bare glad for at der ikke skete mere. Vi holde også Gitte fra Mille af. Jeg ved ikke hvad der skete for Gitte, men hun var bare sådan en lille kælling den dag. Så ja jeg ved ikke hvad der er galt med Gitte siden hun er sådan, men måske er det fordi hun står på en mark i en uge uden at lave noget og det bliver man sindsyg af! Der er jo nyheder med hensyn til Gitte, men jeg kan ikke fortælle noget helt endnu! Men tror det bliver godt for hende.

 

 

Gitte var jaloux 

Så Gitte og mig holde os for os selv inde i ridehallen, da M var mest ved Mille og J. Det tror jeg ikke helt Gitte var så tilfreds med, da hun kiggede meget efter M. Tror hun blev bare mere frustreteret af det. Men ja Gitte fik sin julegave, som var en pakke med 6 poser godbidder fra et dansk fodermærke. Har selv betalt for den, så ingen spons! Tror Gitte var glad for den, da hun tiggede i hvert fald meget om at få en godbid. Men Gitte og Mille blev lukket ud på marken igen. Fik også lige klippet Gittes man lidt mere, da jeg synes den var så lang.

 

 

Ny computer og corona afspritning 

Efter de var blevet lukket ud, gik J op og hentede hendes nye computer som hun havde fået i julegave. M skulle hjælpe hende med at ordne nogle ting på den. Så vi sad lidt inde i rytterstuen og fik varmen også, da det var pænt koldt og regnede lidt. Havde taget sådan en pose med små poser chips med, som vi fik lidt af. Man bliver jo lidt sulten jo! Da vi var færdige med computeren, fik vi lige sprittet af (you know Corona) og så gik vi op og hentede flere ting, da vi nu skulle ud og ride på Hansi og Lillemand.

 

 

Han kom selv hen til mig 

M havde det vist ikke helt godt med hans knæ, så vi valgte (okay J valgte for ham) at han skulle vente til næste weekend, bare lige for at spare hans knæ lidt. Men vi fik hentet Lillemand ind. Mens J var gået hen for hente ham, var M gået ned til Hansi’s mark. Da jeg kom derned stod hestene og kiggede. Fik besked fra M af, at jeg ikke måtte gå længere ned på marken, da han skulle hen til J og Lillemand og hjælpe med leddet tror jeg. Så jeg kaldte på Hansi, som ligeså stille kom gående hen til mig. Han stoppede lige en gang, men ellers kom han selv hen til mig. Så dygtig en pony han var! Var ret stolt.

 

 

En hidsig og trippende hest 

Men vi fik striglet hestene  og sadlet dem op. M frøs så han sad inde i rytterstuen og ventede. Havde en nyt bid og trense på Hansi, da jeg ville prøve med et muffebid, mener jeg de hedder, istedet for det treringsbid han har i sin anden trense. tøjlen sidder dog kun i den anden ring. I starten da jeg skridtede gik det fint nok. Dog blev han lidt hidsig, så han trippede lidt på en måde. I ved den der måde når hesten spænder op og ikke tager lange afslappede skridt. Tror biddet var for underligt for ham, da det er det eneste jeg kan komme på der var anerledes end sidste gang, hvor det gik mega godt.

 

 

M var ikke helt tilfreds

Så red ikke så længe, da han blev lidt for stærk for mig. Okay han har jo haft juleferie, så derfor havde han også godt med energi. Så måske det også havde noget med det at gøre?! Men M var kommet ud fra grotten og sad under et dækken som J havde fået i julegave. Sådan et lækkert dækken med sådan noget som gør at det bliver varmet op. Fik M til at gå lidt med Hansi, mens J red videre. Jeg stoppede tidligere fordi Hansi var så stærk og kunne mærke at jeg ville ikke få noget godt ud af det.  M var vist ikke helt tilfreds med at skulle gå med Hansi. De begyndte også at lukke heste ind, efter jeg havde fået lukket Hansi ud på marken igen. Så vi stoppede da alle hestene var kommet ind.

 

 

En god og sød kæreste 

Vi fik hurtigt sadlet Lillemand af og lukket ham op i boksen, mens jeg fik ryddet nogle af tingene sammen. Havde en helt masse ting ned på striglepladsen, så måtte gå af flere omgange. M sad ude i bilen imens, da han frøs. Tænkte jeg hellere måtte være en god kæreste, så derfor stoppede vi også før og jeg skyndte mig også at rydde op. Det er sådan nogle små ting som gør at man er en god kæreste tænker jeg. Fik sagt farvel til J og så kørte M mig hjem til mine forældre, hvor jeg også er nu og skal være indtil tirsdag mener jeg.

 

 

 

Så ja – hestene var ikke specielt søde under ridning (okay Gitte blev jo ikke redet, men var inde i ridehallen). Var også en smut ude i stalden i går, men det kan i høre om en anden dag.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *