Alt og ingenting,  undringsrunde

Vær ydmyg over din gave

 

 

Jeg ville egentligt have lagt et andet indlæg ud, men jeg føler at det er var mere passende. Fordi efter at have snakket med M om noget, kom jeg til at tænke videre omkring det.

 

 

Den er da godt nok rædselsfuld 

Det har jo lige været jul og dermed har vi også fået en masse gaver. Nogle gaver er måske ikke faldet i ens smag eller andres smag og de kan måske synes at den gave man fik er rædselsfuld. Det er også i orden, men jeg synes at man lige skal tænke sig om, for den person der har givet gaven, har jo brugt tid på at enten at finde den eller lave den selv. Hvis man måske ikke er så vant til at få hjemmelavede gaver, kan det derfor være ret svært måske at sætte sig ind i, at der er blevet brugt tid og kærlighed på at lave den ting.

 

 

Brugt mere tid end 5 minutter 

Nu er jeg ikke vokset op med at have de fineste eller dyreste ting og sådan har jeg det stadigvæk. Man skal huske at være ydmyg, da man ellers meget let kommer til at virke grådig, synes jeg. Bare fordi du ikke har fået den gave som du ønskede dig og måske fik noget helt andet, skal du stadig huske at sige tak for gaven! Igen fordi der er brugt tid på den ting man får. Jo nogengange kan man da godt gennemskue at der måske ikke er brugt så meget tid på en gave, når det eneste man får er en lille ting, man ved er lavet på 5 min. eller mindre, but still – sig tak for gaven, fordi der er blevet tænkt på dig!

 

 

God til at skjule det 

Som skrevet i afsnittet over det her, så har jeg ikke haft de dyreste ting i min barndom. Det var ikke fordi vi var fattige. Eller måske var vi det, men mine forældre var gode til at skjule det så, så vi kunne få en god barndom, uden at blive for grådige og snotforkælede, hvilket jeg synes er en virkelig god ting at sørge for sine børn ikke bliver. Det handler ikke om hvor meget du giver for, men hvad du giver. Tænk lige på det, næste gang du kritiserer en gave!

 

 

Alt det nødvendige 

Min far var ene forsørger til en familie på 7 (og en hund) i et stort hus, derfor var der ikke råd til at kunne få dyre ting og sager, men lad os se det på den her måde: Jeg havde et tag over hovedet, jeg havde tøj og sko på min krop, jeg havde mad i min mave og kærlighed fra min familie. Det er egentligt alt hvad man behøver! Ja jeg havde måske ikke Disneychannel eller det dyre og fine legetøj da jeg voksede op, men jeg synes selv at jeg er vokset op og blevet et ordentligt menneske uden alt det!

 

 

Det er jo bare en ridehjelm 

På grund af alt det her synes jeg ogå selv at det var stort, som i KÆMPE stort da jeg købte min nye Onek ridehjelm for mine egne penge og uden at der var procenter på. Det er noget som jeg ikke har prøvet før, da der ikke har været råd til det. Nogen vil måske sige “whatever det er jo bare en ridehjelm”. Men for mig er det ikke bare en ridehjelm, men en dyr og fin ting (og som rent faktisk passer mit hoved) som jeg selv har købt i dyre domme og som jeg også er mega stolt af!

 

 

 

Så lige til slut og så vi lige kan få opsummeret pointen: Tænk på hvem der har givet dig din gave. Ved du at den person måske ikke har råd til de dyreste ting. Tænk også på at det er mere tanken der tæller end at kritisere din gave eller andres gave fordi du synes den er grim. Sig tak for den og vær glad for at du overhovedet fik en gave!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *