Alt og ingenting,  gode råd

Når energien mangler

Okay, okay jeg skrev jo i et par indlæg siden at jeg ville være mere positiv, så overskriften er måske ikke lige så positiv, men hør nu efter!

 

Sød når han snorker 

Fordi i forgårs vågnede mig og M. Ja selvfølgelig ville vi vågne, vi er jo ligesom ikke døde vel?! Men M som den sovetryne han er, vågnede næsten en time efter mig. Men ret hyggeligt at ligge der og høre ham snorke. Så mens han lå og snorkede, sad jeg på min telefon (og måske kiggede lidt på M mens han sov, men han ser bare så cute ud når han sover! 😍) indtil han vågnede. Min mor havde i mellem tiden skrevet om vi kunne komme til kaffe, så vi kunne ordne de ting med lægen, samt andre ting.

 

Den fine kuffert 

Fik skrevet et indlæg, hvilket i kan læse her og ringet til min mor, for lige at aftale mere. Så efter jeg havde gjort mig klar og var ved at pakke, kom M ud og sagde at jeg bare kunne pakke en taske og efterlade en anden med de andre ting, som jeg ikke lige skulle bruge nu og her. Lånte hans fine kuffert, fordi jeg skulle have min computer med og den er faktisk pænt tung! Det er ikke lige sådan en lille let sag. Så vi kørte afsted mod mine forældre og her skal jeg blive et par dage, indtil jeg skal til lægen igen for at få den lægerklæring, som jeg skal have! Ved mine forældre fik vi kaffe og fastelavnsboller og fik snakket, indtil M kørte igen, så vi kunne ordne de ting som vi skulle ordne.

 

Ikke i det gode humør 

Det er nu her hvor vi kommer til pointen med dette indlæg. Fordi det var egentligt meningen at M skulle have kørt mig hjem til Aabenraa, men M var ikke rigtig i humør til det. Ej nu forklarer jeg det dårligt, men kender i det når man bare ikke gider noget? Det er ikke fordi man er doven, men man har bare ikke rigtig lyst eller energi til noget. Det er som om at der er en der har suget alt luft og energi ud af en! Kender i det?! Det gør i nok og det var bare sådan et “humør” M var i.

 

Når alt tager energien fra en 

Det er jo helt i orden at have sådan nogle dage! Det kan jo være hvis man ved at der kommer til at ske meget den eller de næste par dage, som man ved kommer til at suge alt energi ud ad en. Eller hvis der er sket meget som man har brugt masser af tid på og det måske ikke er lykkes helt, men det kan jo også være at det er lykkes men det tog bare meget energi fra en. Jeg skal jo ikke kunne sige det men nogle gange er det jo bare som om at alt bliver suget ud af en!

 

Ikke livstræet, men livstræt 

Selvom man måske sover 12+ timer, kan det stadig godt ske at man stadig er træt. Min mor plejer at kalde det ‘livstræt’ – ikke at man er træt af livet, men man har bare den der følelse af at man bare ikke rigtig gider noget. Energien er der ikke og heller ikke det rigtige humør. Det der glade humør hvor man griner over alt der findes og har det som i nok kan læse, sjovt og godt. Den energi findes bare ikke på sådan en dag.

 

Ventetid 

Sådan en dag, er bare en som skal overståes og så bliver det okay igen. Men det er okay at have sådan en dag, fordi nogle gange er der bare dage, hvor der bare ikke er noget energi. Som sagt hvis der skal ske meget, eller er sket meget, så kan man jo godt blive drænet for energi. Der er ikke så meget at gøre ved det, andet end at vente på at energien kommer tilbage.

 

Få lavet alle opgaverne man aldrig laver 

Man kunne også tage ud til hesten, men hvis man ikke har energien til at ride, handler det jo bare om at hygge med hesten, eller gøre som mit seneste indlæg, som i kan læse her. nemlig at rydde op i sadelrummet, hvilket jo helt sikkert godt kunne klare en tur med kost og med spand. Man kunne jo også bare få gjort alt læderet rent, som man jo skal have gjort, men aldrig rigtig får gjort vel? Selvom det kan virke som noget der er uoverskueligt når man er i sådan et “humør”, men det handler egentligt bare om at få tankerne væk fra det negative om at man ikke rigtig orker noget, men om at bare gøre det, fordi man føler sig så lettet bagefter.

 

Så hvad gør man når man er livstræt og ikke rigtig har energi til noget? Lav de små opgaver eller lav noget helt andet. For det handler om at få tankerne på et andet sted end der hvor de er lige i det øjeblik man ikke har energien.

 

 

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *