Alt og ingenting,  fjordhest

Snydt for en chokoladebolle

I går skete der nogle spændende ting og så selvfølgelig nogle knap så spændende ting, men det kommmer i altså til at høre om nu!

 

Du kender rutinen 

Fordi M tog afsted som vanligt, på arbejde om morgenen. Fik sagt farvel til ham og lige puttet mig ind til ham til et kram. Derefter gik jeg ind og sov videre, indtil klokken var omkring 10, for derefter at stå op. Ja jeg ved det godt . mega spændende (NOT). Men altså fik lavet mig noget morgenmad. Havde dagen før købt en pose chokolade boller, så ville lige forkæle mig selv med en. Fik den lagt på risteren mens jeg lavede min morgenkaffe og fik taget min dyne med ud på sofaen. Fik mig også lige lidt skyr med jordbærsmag.

 

Ikke en chokoladebolle 

Så satte  jeg tænderne i min chokoladebolle, da je var kommet ud på sofaen under dynen. Havde godt undret mig over, da jeg skar bollen over, at der ikke var særlig meget chokolade i den. Men det var der en grund til.. Det var nemlig en bolle med rosiner! Der står “Theboller med chokolade” på posen og så havde jeg fået en med rosiner?! Verden af lave! Så var meget skuffet. Der er vist en mere med rosiner i posen, hvor resten dog er med chokolade.

 

Så orkede jeg heller ikke mere 

Men fik nået at rydde op, dog havde jeg ryddet det meste op dagen i forvejen, vaske op et par gange, bage sugarcookies (havde lavet dejen dagen før), gøre badeværelset rent, lave glasur og komme det på cookiesne da de var kolde, tørre borde af, handle ind. Så ja jeg havde en produktiv dag i går. M kom senere hjem fra arbejde, så havde fint med tid til det. Det eneste jeg manglede var at støvsuge, mens orkede ikke mere og havde heller ikke fået noget frokost, så lavede mig en kop kaffe og fik mig en chokoladebolle, der denne her gang var en chokoladebolle.

 

En grilled cheese sandwich 

Så da jeg sad der på sofaen og så noget youtube tror jeg at det var, kom M hjem. Løb hen til døren for at sige hej til ham. Havde glædet mig til at se ham, som jeg jo altid gør. Men vi sad lidt på sofaen og bare hyggede os, indtil M gik ind for at tage en lur. Imens fik jeg ordnet nogle ting. M sov kun en halv time, da jeg vækkede ham fordi jeg begyndte at lave mad. Grilled cheese sandwich, som bliver lavet på panden. M havde bestemt at det var det vi skulle have. Eller havde egentligt købt indtil at kunne lave sandwiches, dog havde jeg også købt ind til de andre, men M lavede den der med hænderne bag ryggen igen og så valgte jeg armen med grilled cheese sandwich. Det ville M også meget hellere have.

 

Det hele kunne være der 

Så da maden var færdig og spist (og the sleeping beauty var vågnet af sin skønhedssøvn), sad vi lige og slappede lidt af på sofaen, inden vi kørte ud til Gitte. Vi kørte en anden vej end vi plejer at gøre. Når vi kører hjem, plejer vi at køre forbi en stald hvor de avler fjordheste, så den skulle vi også lige forbi nu. Men da vi kom ud til Gitte, stod alle hestene ude på marken oppe ved hegnet, da det var tid til at lukke dem ind. Så vi fik lige hilst på Gitte og de andre heste. havde en kasse med, som jeg skulle lægge Gittes gamacher i, så det fik jeg gjort. Havde gemt en pose/taske, hvor vandklokkerne kunne være i, så det hele så fint ud.

 

Nu kommer der godbidder! 

Alle hestene blev lukket ind, mens M og mig stod inde i rytterstuen. Så M gik op til Gitte da alle hestene var lukket ind, mens jeg liiige skulle noget andet. Da jeg kom op til stalden og ind til Gitte, vrinskede hun efter mig. Hun vidste nok at hun ville få godbidder. Men det er så dejligt når hun vrinsker efter mig. Fik også lige kørt en strigle over hende. Hun er blevet så fint skinnene i pelsen, så det er jo et godt tegn! Hun står jo stadig skadet, så derfor hygger vi bare med hende i stedet for.

 

Man må jo gerne passe på

Vi tog hjem efter lidt tid. Da vi kom hjem, fik jeg lige skiftet til noget hyggetøj (i ved sådan noget afslapningstøj, som man ikke går ud med) og taget min dyne med ud på sofaen. Så lagde M sig op ad mig og vi sad og så “Nak og æd” fra den helt nye sæson. Det var rigtig hyggeligt. Vi havde også lige været forbi McDonalds for at købe en is. Den der nye med cookiedough. Den smager virkelig godt! Men der sad/lå vi indtil vi skulle i seng. Fik lige renset mit ansigt af, fra alt det makeup jeg havde i fjæset og lagt en god natcreme. Man må jo gerne passe på sin hud jo.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *