Alt og ingenting,  undringsrunde

Et smukt øjeblik

 

For ca. en måned eller to siden, var jeg virkelig ked af det. Havde virkelig bare brug for et kram.

 

 

Det gjorde ondt på mig 

Jeg var ude i stalden, men helt fra starten af dagen, havde det bare været sådan en underlig dag. Den blev bare ikke bedre sådan midt på dagen. Så ja jeg sad og græd ude i stalden. Det kunne Gitte godt mærke, for hun stod i sin boks og lyttede med tror jeg. Jeg tror at det nok gjorde lidt ondt på hende at hendes mor (mig) var så ked af det. Så hun stod bare lige så fint inde i sin boks.

 

 

Er du okay?

Jeg tog hende på et tidspunkt ud på staldgangen for at strigle hende, men må indrømme at jeg stadig var hammer ked af det. Gitte er begyndt at gå lidt rundt på stalden gangen igen, men her stod hun ligeså fint stille. Hun kunne mærke jeg det var lige det jeg havde brug for. Hun kiggede også nogle gange på mig, for lige at tjekke om jeg nu var okay, hvilket jeg nok ikke helt var.

 

 

Ro, kys og tårer 

Så på et tidspunkt stod jeg oppe ved hendes hoved. Gitte plejer normalt ikke at kunne lide at man rører hendes hoved, så hun tager hun ret tit hovedet væk. Hun er heller ikke sådan en som kan lide at få en masse kys. Det har taget mig år før hun ville have bare et lille kys. Men Gitte stod bare og slappede af. Hun havde mulen ved min mave og jeg stod og nussede hendes kæber/hoved, mens jeg gav hende en masse kys og snakkede med hende, mens jeg græd. Aldrig har jeg oplevet Gitte være sådan! Jeg vil gerne indrømme at det også fik mig til at græde, for jeg synes det var så smukt.

 

 

hjalp mig med styrken igen 

Hun er virkelig en klog dame hende Gitte! Hun er god til at mærke hvor man er og lige den dag kunnne hun mærke at det ikke var en særlig god dag for mig. Men hun hjalp mig med at finde roen og styrken igen. Hun gav mig det jeg havde brug for, for at komme videre. Da jeg stod og snakkede med en, ude i stalden, efter jeg havde samlet mig igen. Kiggede hun også på mig, for lige at se om jeg var okay og måske var lidt forvirret, men det snakkede jeg med hende om senere.

 

 

Er hesten din ven?

Der jeg vil hen med det her jeg fortæller jer, er hvor vigtigt at i taler med jeres hest! Ikke bare på den der måde at i taler over hovedet på hesten, men hvis hesten er jeres ven, som i siger, så tal til hesten, som i vil tale med en ven. De kan mærke om i har det dårlig og hvad der bekymrer jer. De vil jo gerne have at deres mor eller far har det godt. De kan mærke når knuden der ligger inde i maven.

 

 

Tak for dig 

Jeg synes det var sådan et smukt øjeblik mellem mig og Gitte. jeg er så stolt over at Gitte gjorde det for mig, så jeg kunne få ro på igen. Hestene er virkelig vores terapeuter nogle gange. Men vi skal heller ikke misbruge det. Det er vigtigt at der er et ligevægtigt forhold mellem hest og rytter.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *