Uncategorized

Roadtrip på en dag

Hej venner! Så kommer der et indlæg ud i dag. Har ikke haft tid de andre dage, da vi (M og mig selvfølgelig) var sammen med M’s familie. Det virkelig hyggeligt og havde en rigtig god dag og aften med is, god mad og rigtig godt selskab.

 

En dags roadtrip 

Men det er ikke det som jeg vil snakke om i dag, for i dag var M og mig på roadtrip. Eller mere sådan en, endags roadtrip, da vi har aflyst vores rigtige roadtrip og vil gøre det senere på året. Så da vi vågnede i morges, fik vi gjort os klar og så kørte vi afsted. Først bare lidt rundt, så efter noget morgenmad, da jeg var godt sulten, hvor vi også lige købte noget at drikke til turen, da det jo har været ekstremt varmt de sidste par dage.

 

Mange mennesker 

Så kørte vi mod Rømø, da jeg gerne ville det. M havde i fødselsdags gave i februar, givet mig en oplevelsesdag til Vorbasse marked, men siden der er Corona, har man jo ikke kunne holde det fysisk, så derfor forslog jeg at jeg indfriede det i dag. Så vi tog turen til Rømø. Først ned til Lakolk strand, men vi kørte hurtigt igen, da der var sindsygt mange biler og mennesker, så vi kørte hen til det skydeterræn som ligger på Rømø. Her var der også nogle mennesker, men de gik hurtigt igen.

 

Over 30 grader 

Jeg sad dog nede i bilen på et tidspunkt, da jeg fik det ret varmt og lidt dårligt og fik for mange indtryk, så jeg sad med musik i ørene og drak en flaske vand. Som sagt var det jo ret varmt i dag. Der stod i hvert fald over 30 grader i dag på termometeret. Da M var færdig med at stå og kigge, kørte vi tilbage til Lakolk, hvor M fik en is og jeg fik en milkshake. Så kørte vi videre. Hvor vidste jeg ikke, da jeg for det meste lå og sov.

 

Som danskerne i 1864

Men jeg vågnede da vi landede ved Dybbøl Banke, ved deres skanse museum. Det er lidt en tradition at vi er der, det var dog ret sent på eftermiddagen, så der var ikke særlig mange menesker der, samt var de fleste boder lukket. Fik også lige købt et par flasker vand til os, men vi ventede på at der var en som skulle vise hvordan man skød et gevær af, som dem danskerne havde under krigen i 1864. Så da han havde vist det (og jeg var ved at kaste op, da det stank af rådne æg) kørte vi videre.

 

Så køl dog ned

M fik dog den geniale ide, at lige hælde vand over hovedet. Mand hvor var det dejligt at blive kølet lidt ned. Vi købte noget og kørte ellers bare hjem, eller det troede jeg, for M kørte videre. Hvor han kørte hen måtte jeg jo gætte mig til. Men gættede på at vi skulle ud og sige hej til Gitte og det skulle vi også.

 

Vi vil ud 

Gitte og de andre heste stod lige så fint og ventede på at blive lukket ud. Dog kunne de godt lige have et par godbidder. Jeg tror alle hestene er glade for at vi kommer og besøger dem. Men nok mest fordi de får godbidder. Fik også lige vist M sadelrummet og hvordan jeg har lavet det nu. Jeg synes i hvertfald selv, at det er blevet ret godt. Så kørte vi hjem og nu sidder vi her på sofaen og slapper af efter nogle rigtige gode dage. M har ferie, mens jeg begynder på studiet igen i morgen.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *