Når du er et ingenting

For nogle giver overskriften måske ikke mening og det er også i orden, men jeg vil i hvert fald gerne prøve at forklare mig.

 

Tak for det ❤

Her inde på RIDERS NOTEBOOK er vi jo mange bloggere. Nogle er større end andre. Men jeg kan se at dem som lever af at arbejde med heste, har flere læsere, hvilket sikkert er klart nok, da de har større erfaring med heste og dermed har flere ting at sige, end en fritidsrytter som kun rider i weekender, da det er der hesten er fri. Men så er det jo godt at jeg har så meget andet på hjerte, som jeg er glade for at i lige så stille og roligt læser med på! Tak for det ❤

 

Ej hvor er det synd for mig 

Men jeg har det lidt som om at jeg snyder! Når jeg ser i kassen “mest læste i sidste periode” og jeg ser et indlæg af mit, bliver jeg altid sådan lidt overrasket fordi jeg ikke regner med det. Jeg skriver jo ikke fordi at det er mit arbejde og jeg lever af det, selvom jeg dog gerne ville, så gør jeg det ikke. Jeg har det jo bare som et hygge projekt og lige nu mens jeg er sygemeldt, så kan jeg jo lige så bestille noget! Jeg gider ikke bare læggemig ned i min seng og sige “ej hvor er det synd for mig!”.

 

Ikke succesfuld 

Jeg ser mig faktisk ikke selv som “succesfuld” når jeg ser hvor mange der læser min blog pr. dag. Et tal jeg ikke vil komme ud med, da det ikke har nogen relevans synes jeg. Jeg kigger selv på hvor mange der er og synes det er vildt, selvom det nok ikke er lige så mange som nogle af de andre, men jeg synes at det er vildt, fordi det er min lille fritids blog.

 

Anerledes end dig 

Men det der med at føle sig som et ingenting, er ikke rart! Faktisk er det virkelig nedern! Sådan har jeg følt i mange år, da mobning og blive holdt uden for, var en del af min hverdag. Folk så ned på mig fordi jeg klædte mig anderledes eller opførte mig anderledes. De fik mig til at føle mig som et nul! En skal som bare skulle igennem dagen, for at dagen efter opleve det samme igen. Hvor var jeg ulykkelig den gang!

 

Månedens blogger 

Men nu har jeg oplevet hvad det vil sige at føle sig i live og hørt! Det er ikke for at blære mig, men jeg blev månedens  blogger i juni. MIG! Lille bitte mig, som er blevet holdt nede i så mange år, er blevet anerkendt, for noget jeg elsker at gøre og som også er et sted hvor jeg føler at jeg bliver hørt! Det synes jeg er fanstatistik og det gør at jeg bare vil være bedre og bedre!

 

Nu kæmper jeg bare med at blive en bedre rytter! Selvom det er ret svært når man ikke har nogen træner og dermed heller ikke nogen som kan sige præcis hvad det er man skal gøre for at blive bedre. Men jeg prøver!