Battle scars

I dag vil jeg faktisk gerne snakke om noget helt andet end jeg plejer at gøre.

 

Unormal til normal

Fordi i dag skal vi snakke om strækmærker, ar og årknuder. Ting som er helt normalt, men det bliver alligevel gjort unormalt og forkert! Hvorfor det gør det, er fordi at vi skal i dag i den vestlige verden se så perfekte ud som muligt. Ikke et gram må sidde forkert, håret og makeuppen skal være perfekt osv. Det der bare er problemet er at vi er ikke perfekte! VI har alle sammen fejl og mangler.

 

Ikke perfekt! 

Jeg kan selv sige at jeg har strækmærker. Jeg har især strækmærker på mine lår og ude i siden af maven, på siden af mine knæ, samt andre steder. Jeg har hadet dem og følt mig forkert, fordi jeg netop ikke var perfekt. Men jeg gik fra at veje 47 kilo, til at tage næsten 30-40 kilo på, på kort tid, så det er klart at jeg fik strækmærker, da huden ikke kunne følge med.

 

Mine battle scars 

Men nu har jeg lært at de ikke gør en noget. De er hverken farlige eller uhyggelige! De er der fordi jeg har levet et liv, der viser at jeg har haft det svært og dermed har fået det bedre! Derfor ser jeg mere dem som mine battle scars – altså kamp ar, hvis man oversætter det direkte. Mine strækmærker viser at jeg har kæmpet for at få det bedre og det er det vigtigste! For gu ja har jeg kæmpet! Jeg har været langt nede i et sort hul, da jeg var yngre. Selv nu når jeg er nede i et sort hul, er jeg ikke helt så langt nede, som den gang!

 

Et sted i Afrika 

Jeg hørte en gang et radioprogram hvor der var en som havde været et eller andet sted i Afrika, ved en stamme. De havde kigget så underligt på hende, fordi hun ikke havde strækmærker osv. Tænk at steder i verden som er stolt af sine strækmærker, netop fordi de viser at man har levet et liv. Det synes jeg er fantastisk! Det kunne den vestlige verden lære meget mere af!

 

Reddet dit liv

Årknuder og ar er heller ikke noget som vi ikke er stolte af! Hvis du nu har været under en operation, måske en meget vigtigt en og det har reddet dit liv! Hvorfor ikke sige. “Ja jeg har et ar, men jeg overlevede!” Det burde man sige også selvom det bare er en lille operation! “Jeg overlevede” bliver til “jeg lever” og som i kunne læse i dette indlæg.. Så er vi alle vindere, fordi vi lever!

 

Så her til slut vil jeg bare sige: Vær stolt af dine ar, strækmærker, årknuder osv. Fordi de viser at du og i har levet et liv der e værd at leve! Vær stolt af dig selv!!