dressur,  fjordhest,  træning

Lørdags træning -for tung i bagen!

I går har jeg også været ude ved Gitte og i går red vi dressur men…

Om lidt er kaffen klar

… Da jeg skulle have været til noget andet i dag, men det blev aflyst, så jeg spurgte datteren om hun ville med ud og ride, hvilket hun godt ville. Da det stod ned i stænger i går, spurgte jeg min far om han ikke ville køre mig (man er vel doven jo 😉 ). Det ville han heldigvis godt, så da jeg stod op fik jeg min kaffe og gjorde mig ellers klar.

Ynglings underlag

Vi havde aftalt mellem 11.45-12 men jeg var der ude nok 11.20. Så jeg lagde det underlag som jeg havde haft hjemme for at vaske, sidste gang uge jeg var i stalden (læs det her og her). Det er mit ynglings sadelunderlag fra Schöckemöhle. Jeg snakkede lidt med Gitte som stod ved hegnet og drak noget vand og så kom datteren.

Lillemand er en hest

Mens jeg fandt mine ting frem, var hun inde at få ridebukser på, og så lukkede vi Gitte og lillemand ind og satte ind i nogle bokse, for at vi selv gik ind for at spise frokost. Da vi kom ud igen, begyndte vi sjovt nok at strigle ponyerne (undtagen lillemand, som rent faktisk er en hest). Vi, skal lige siges er: datteren, en anden pige og mig – bare lige så i er med.

“Jeg er klar!”

Jeg har det sådan med Gitte, at for at hun opfører sig ordenligt, så skal man bestikke hende med godbidder. Tro det eller ej, så hjælper det faktisk 😀 Jeg plejer altid at have problemer med hendes højre side, når jeg skal rense hendes hove. Det er ikke fordi hun ikke fordi hun ikke kan løfte dem – hun gider bare ikke. Så fik hun besked på at hvis hun var ordenligt, så ville hun få en godbid. Vidste ikke helt om det ville hjælpe, men hun stod bare bomstille og løftede endda selv baghoven som hun sagde “jeg er klar!”

For tung i bagen

Så var det på med sadlen og hovedtøj og op på hesten. Må nok indrømme at jeg er blevet ret tung i bagen.. Den der slankekur venter på mig! så kunne heller ikke idag sidde op fra jorden af. Hvorfor skal jeg være så pinlig!!? Så det hed sig, skamlen og så op. Men okay, så trækker man heller ikke sadlen skæv, eller hesten for den sags skyld. Okay det er vel bare en dårlig undskyldning..

I kender rutinen, tal til maskinen

Så jeg kom op og red rundt, skridtede varm for lange tøjler, derefter tog jeg dem lidt op efterhånden og så opvarmning med trav letridning osv. Hele den rutine kender i jo 😉 Jeg prøver altid at lave volter, men de bliver virkelig grimme og det er virkelig ikke noget som jeg bare siger! De er afsindigt grimme, så det er helt klart noget som vi arbejder på!

Ingen undervisning

Hun var virkelig sød i dag. Hun prøver virkelig sit allerbedste, men synd at jeg bare ikke kan give hende klare signaler nok! Igen noget som vi arbejder på, men jeg synes det er lidt svært, når jeg ikke har fået undervisning i nok 5-6 år, hvis ikke mere. Savner det sådan! Jeg ææælsker når jeg bliver rettet på i min ridning, hvilket jeg synes er ret underligt, men jeg ved bare at jeg bliver en bedre rytter af det!

Schenkeldøv

Men tilbage til Gitte. Som sagt prøver hun virkeligt, men det er også virkelig hårdt og hun falder hele tiden i skridt, fordi hun synes det er så hårdt, når vi først har et af de gode momenter. Så jeg bliver nød til at prikke til hende ret tit, hvilket jeg synes er ærgeligt for så kan hun jo blive schenkeldøv og det gider vi lige som ikke at have vel?! Så jeg overvejer at tage et par meget små spore på hende, men jeg ved ikke om det vil hjælpe – hvad tror i? Smid en kommentar hvis i har nogle andre ting som jeg kan gøre.

Mod Aabenraa

Men da vi var færdige med at ride, fik hun sit dækken på og jeg lukkede hende ud på fold igen. Så fjernede jeg hendes ehm.. efterladenskaber. Hun har det med at hun altid skal af med noget når vi rider, men heldigvis var det oppe i hjørnet, hvor redskaberne til at tage det væk med er, så det var helt fint. Da det så var gjort, ryddede jeg mine ting op og min far kom og hentede mig og så en halvtime senere efter jeg var kommet hjem, kørte vi afsted mod Aabenraa.

Det var det. Håber i får en god søndag alle sammen 🙂

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤