Aldrig min

Her kommer et indlæg om mine inderste tanker. Har brug for at de kommer ud…

 

Aldrig den følelse 

Som i kunne læse for et stykke tid siden i dette indlæg. Så er min drøm at en dag at kunne eje Gitte. Men det forbliver sikkert bare en drøm og det gør faktisk ondt at tænke på. Det er ikke fordi at jeg ikke er glad for at være der hvor hun står, for det er et super sted, men også bare følelsen af at eje hende, ville være noget helt specielt og den følelse får jeg aldrig…

En arbejdshest

Jeg kan jo ikke bare sige “sælg mig Gitte” til dem. Det føler jeg ikke at jeg kan, da Gitte jo rent faktisk arbejder og har en mening med at være der og ikke bare er en “fritidshest” som nogle lige en gang i mellem rider på. Hun er en rigtig arbejdshest, kan man vist godt sige!

 

Familien 

Men Gitte er bare ikke Gitte! Gitte er ligesom familie for mig og man vil jo gerne have sin familie tæt på sig. Men det kommer ikke til at ske og det kan godt være lidt svært at tænke på, så det gør mig faktisk rigtig ked af det, hvis jeg skal være helt ærlig! Jeg kan jo ikke rigtig gøre for det, en ked af det, det bliver jeg.

 

Brød sammen 

Kom forbi en annonce på facebook og et var lige det perfekte sted som man kunne have sin hest stående.. så jeg skrev til M at jeg havde lige set det perfekte sted at have en hest opstaldet.. og så brød jeg sammen! For jeg indså at det bliver nok aldrig Gitte som kommer til at stå der og det kommer til at tage lang tid før at jeg kan få råd til at have min egen pony eller hest. Jeg ved ikke hvorfor det er så svært at forstå for mig, men det er det bare!Det er lidt som om at man mangler en del af sig selv.. Det lød dramatisk, men jeg tror gode fleste kan følge mig!? Det håber jeg i hvert fald!

 

Hun har det godt! 

M beroligerede mig med at Gitte har det godt der hvor hun er og det er også sandt. Hun har en boks, får mad og har sin ven ude på folden. Så hun har det godt ja! Ingen tvivl om det! Hun har det godt ja og jeg håber at hun kan lide mig – M kan hun i hvert fald godt lide og når Gitte kommer hen til mig på folden (når hun altså ikke lige står og spiser) så bliver jeg så glad! Det varmer mit hestepige hjerte, men også bare mit hjerte generelt.

 

Hvad var pointen med dette indlæg? Det var for det første at jeg fik mine tanker ud og skrevet ned. At jeg så vælger at gøre det offentligt ja, det er så det mærkelige, men det er bare sådan det er!