dressur,  træning

Torsdags træning – fri leg i ridehallen

 

Endnu en gang steg jeg op på jernhesten og drog ud til stalden – igen på min mors cykel. Her kommer der lidt om vores træning derfra

Jeg HADER edderkopper!

Da jeg kommer ud til stalden, er de ved at skære grene af et dødt træ, så jeg kan godt se at det kommer til at larme meget under vores træning. Da jeg kom op til det lille sadelrum, hvor mine ting står, så jeg hvor klamt det var! Her menes der med masser af edderkopspind og det vil jo også sige edderkopper og jeg HADER edderkopper! Der lå også dækkener på gulvet og det var en lille bitte rodet, så jeg tænkte at jeg ville rydde lidt op før jeg red.

Faldet over dækkener

Så jeg foldede dækkener sammen, lagde dækkener på “plads” (vidste ikke hvor jeg skulle ligge dem, så har bare lagt dem på kisten…) så jeg ikke skulle til at kravle eller falde over ting som lå på gulvet, for helt ærligt.. Så er det sket før at jeg er faldet over det (LOL). Fjernede edderkoppespind  og sådan  så der kom lidt styr på det. Så kom der en og hjalp mig med at få Gitte ud.

Bestikkelse

Da jeg fik Gitte ind på staldgangen, fik striglet hende, hvilket jo går ret hurtigt, da hun jo har dækken på og der ikke er mudret på foldene. Men fik hende sadlet op og ind i ridehallen. Hun har det med at ville gå rundt når jeg strammer gjorden, men hvis bare man har en godbid i lommen og bestikker hende, så står hun pænt. Hvad man da ikke gør for en godbid 😀

Gitte er en guttermand!

Men i ridningen var hun så sød! Hun prøvede virkelig sit bedste, men det hjælper helt klart ikke at piloten ikke kan give klare signaler. Men hun var virkelig god, træt men god. Hun er bare en ren guttermand hende Gitte! Vil sige at Gitte er ret meget sin egen dame og har selv en vilje, men hun er så klog og prøver virkelig sit bedste, selvom man måske ikke selv giver så klare signaler altid (i skal tænke på at jeg ikke har fået undervisning i 6 år eller der omkring)

Ridning skal være sjovt

Jeg skridtede og travede kun – ingen gallop, fordi jeg kunne godt mærke på hende at hun var træt, så ville ikke køre for meget på hende, så hun synes at det bliver surt. Ridning skal jo være sjovt! Da jeg var færdig med at ride, tog jeg hendes sadel og hovedtøj af og gik rundt i ridehallen med hende. Så følger hun efter mig som en hund. Det synes vi altid er hyggeligt.  Glæder mig til når jeg skal se hende igen, hvilket forhåbentligt ikke bliver for lang tid igen.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤