Uncategorized

Når tingene går galt

Jeg blev lige nød til at tage en pause, da jeg kan ikke løbe fra at jeg lider af en psykisk sygdom. Min diagnose hedder: paranoid skizofreni og det er det som jeg vil snakke lidt om i dag

 

Du er dum

Som i nok ved studerer jeg til pædagog. Det er en virkelig fed uddannelse og jeg kan godt lide at være på skolen. Men som sagt lider jeg jo af skizofreni, som derfor også gør at jeg godt kan have det lidt svært nogle gange. Vi snakkede på mit studie om at man får det mærkat “dum” hvis man har et handicap eller en sygdom, som også kan være psykisk men virkeligheden er langt fra det!

 

En dårlig dag

Men selvom hovedet kan være i orden, kan det også være i uorden. Hvilket fx vil sige at man har en psykisk sygdom. Selvom jeg er i gang med at tage en uddannelse, ligger det hele tiden i baghovedet at det kan gå dårligt en dag, som så bliver til flere, som bliver til måneder, som bliver til år. Jeg kan ikke regne med mit hoved. Det tror jeg i øvrigt at der ingen der kan, da man altid kan komme ud for et eller andet, som gør at det går galt for en.

 

Kan ikke regne med mit hoved

Men det er det som er svært. Jeg kan ikke styre mit hoved og jeg kan ikke styre hvornår tingene går dårligt. Jeg kan ikke styre hvis mit hoved lige pludseligt siger nej. Det er bare sådan tingene er.  Det er rigtig irriterende at man ikke rigtig kan styre sit hoved og det nærmest hvert sekund kan gå galt.

 

God studiegruppe

Jeg synes at dette indlæg passer perfekt til i dag. For da jeg i går sad midt i undervisningen på mit studie, går det galt! Der kommer larm i mit hoved og jeg kan ikke få det til at holde op igen. Så det der sker, er simpelthen at jeg får et lille angstanfald. Det var ikke noget vildt, men stadig ret træls! Heldigvis har jeg en god studiegruppe, som sagde at jeg ikke behøvede at fremlægge, da de godt kunne se, at i går var ikke en god dag. Jeg kan jo som sagt ikke styre det, når det er en dårlig dag.

 

9gag

Så hvad gjorde jeg så på min dårlige dag? Jeg ringede til min mor og skrev til min kæreste om han havde noget sjovt fra 9gag. Han sidder altid på 9gag, så selvfølgelig havde han noget sjovt. Det fik mig til at grine og cheered me up. Men jeg kan stadig godt mærke at jeg ikke rigtig havde det forfærdeligt godt i går. Det har jeg heller ikke i dag. Er kommet ind i en dårlig periode desværre.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *