Alt og ingenting

Jeg råbte af M

Så har der ikke kommet indlæg ud her de sidste mange par dage. Grunden er egentligt at jeg har haft travlt med en masse andre ting og ikke lige haft tid til at skrive indlæg.

 

Kom ikke som planlagt 

Har siden onsdag været hjemme hos M. M hentede mig efter arbejde, men han skulle lige lave noget andet først og derfor kom han senere end han oprindeligt havde planlagt. Eller det gjorde han faktisk ikke. Blev ret ked af det og nok også lidt sur, så M havde vendt bilen og kom forbi, for lige at berolige mig. Så kørte han igen, efter at have været der i 10 min og kom og hentede mig om aftenen. Vi kørte ude til Gitte, efter lige at have været hjemme med mine tasker.

 

Forældre og sadelunderlag

Her fik alle hestene i hendes stald en masse godbidder, mens jeg fik ordnet nogle ting. Vi stod også lige og snakkede med nogle af dem fra stalden af, inden vi kørte forbi mine forældre. Har jo ikke set dem hele påsken, som jeg ellers plejer, så det var meget fedt at se dem igen (selvfølgelig på afstand!). Havde også lige de to underlag med fra stalden af, som hang under Gittes sadler (hendes gamle og den nye, som jeg bruger). De har ikke været brugt særlig meget, da jeg jo kun har redet i hendes nye sadel et par gange og hendes anden sadel heller ikke er blevet brugt på det sidste. De skulle gerne vaskes.

 

I gang med at arbejde 

Om torsdagen tog M på arbejde igen, mens jeg sov videre. Da jeg vågnede fik jeg lige min morgenkaffe og så var det ellers i gang med arbejdet. M er lidt et rodehoved, så jeg begyndte at rydde op. Synes at jeg fik gjort det hele ret fint og fik vasket op og tørret bordet af. Orkede ikke at gøre det hele rent, så det måtte vente til fredag. Fik også lige hentet en pakke på posthuset. Hvad der var i den må i vente med at se.

 

Har jeg glemt at låse døren?! 

Da jeg kom hjem, var der en for at fikse toilettet. Havde bare ikke fået noget at vide, så nåede at tænke “F**K har jeg glemt at låse døren?!Er der nogle inde og stjæle!?” fordi døren stod nemlig åbent.  Men der hang en nøgle i døren, så råbte “hallo” og så svarede ham der skulle lave toilettet. M kom hjem da han næsten var færdig. Havde lige fået lavet noget bacon, fordi jeg havde ryddet op i køleskabet, så var der også lige en snack til M, da han kom hjem.

 

M købte mig en gave 

M havde lovet at vi skulle i rideudstyrsforretninger, så vi kørte til Kolding. Her kørte vi i Hööks og fik da også købt nogle ting, samt fik M faktisk også købt en ting. Bagefter kørte vi til Tufra dyre- og rideudstyrs forretning. Her fik jeg også kigget mig lidt omkring og købt en ting mere. Hvis man så på min story på instagram, ville man have set at M faktisk købte endnu en ting til mig. Denne her gang var det bare i smug. Så da vi kørte hjem, gav han mig det. Blev rigtig glad og smilede over hele 5 øren.

 

Hallo! Jeg vil ha’ mash! 

Vi var også lige ude ved Gitte, for at give godbidder. De andre heste fik også nogle, samt fik hun og de andre heste, noget mash. De kan vist godt kende spanden, for de vrinskede alle sammen og Gitte fik også lige nappet i mit ærme på jakken,for lige at sige at hun gerne ville have noget. Men de fik alle noget og jeg fik vasket spanden af og vi kørte hjem. Men inden vi kørte hjem fik jeg også lige ordnet noget inde i sadelrummet, så det kom til at se ret fint ud. M var ret træt, så det hed tidligt i seng. Kunne dog ikke sove, så mens M lå og bobbelede ved siden af, kunne jeg så ligge på min telefon.

 

Kom ikke hjem 

Fredag betød endnu en arbejdsdag for M, mens jeg kunne sove videre. Da jeg stod op, fik jeg lige min morgenkaffe og så et program fra svensk viafree, som hedder “Saddle up Sverige”. Bagefter gik arbejdet igang med at gøre rent. Så fik støvsuget, vasket op, tørret vinduerne af, gjort bade værelset rent og ja bare sådan generelt gjort det hele fint. Var så stolt over det bagefter. Fik også filmet en video, som kommer senere. M kom senere hjem fra arbejde end jeg regnede med og var godt sulten om aftenen, da jeg ikke rigtig havde fået noget sådan rigtig mad, andet end noget chokolade og nødder hele dagen. Havde ventet på at han skulle komme hjem, så jeg kunne handle.

 

Råbte for første gang

Men fordi han kom så meget senere hjem end jeg regnede med, kom jeg jo også meget senere ud for at handle. Vi skulle have hjemmelavet burger, så der var jo en del der skulle handles ind. Fandt så også lige ud af, at M havde været forbi Burger King på vej hjem fra arbejde. Så blev ret sur (og det hjælper jo ikke, når man er sulten jo oven i). Så stod faktisk, for første gang og råbte af M! Så sur og sulten var jeg altså. Men M reagerer jo ikke som andre og blev slet ikke hidsig. Han stod og prøvede at berolige mig, mens jeg stod og råbte af ham.

 

Undskyld M!

Men M fik mig til at være helt rolig igen og vi fik burgere, som jeg havde lavet. De smagte egentligt ret godt, hvis jeg selv skal sige det. Undskyldte også overfor M, at jeg råbte af ham, men når lille Bitten bliver sulten, så kommer der et monster ud, som skal fodres hurtigst muligt! Vi havde en hyggelig aften, hvor vi bare sad og slappede af og så lidt videoer på vores computere, indtil vi skulle i seng.

 

Men det var lidt om hvad der er sket i løbet af de sidste dage. Lørdag får i at vide en anden dag.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *