Uncategorized

At finde sig selv

Så jeg har før snakket om den voldige fyr (part 1 og part 2) og om at skulle acceptere sig selv, men i dag skal det handle om hvordan man finder sig selv.

 

Mistet sig selv

Hvis man har oplevet det som jeg har og fuldstændig mistet sig selv, kan det være rigtig svært at skulle finde sig selv igen, men det kan lykkes! På samme tid kan man se det som at finde ud af hvordan man kan blive et bedre og lykkeligere menneske. Det siger lidt sig selv, når man sig selv at man bliver lykkeligere, fordi nu ved man hvem man er.

 

Stil

Man kan ændre stil gennem hele livet, indtil man har fundet sin egen stil. Jeg gik fx. da jeg var barn i meget piget tøj. Senere blev det mere alternativt. Nok fordi jeg blev træt af at skulle være en lille prinsesse, så jeg begyndte at gå i doc martens og have en kæde på bukserne, samt fingerløse handsker, for uh jeg så jo bare så godt ud. Det er nok en stil som jeg har hængt lidt mere ved, men ændret det så det blev min stil.

 

Se på mennesker

Men eftersom at man skal finde ud af hvem man er, som jo i teenage årene er ret svært fordi man bliver påvirket i så mange retninger, at man bliver helt skør. Men det kan man også se som en stor mulighed, fordi man her kan se på de folk som man synes er seje og derfor gå i en retning alla dem (dog helt uden at blive dem). Jo ældre man bliver, jo mere finder man ud af sig selv og man finder ud af hvad man kan, for man kan så meget mere end man lige går og tror!

 

Det tager tid

Men da jeg skulle finde ud af hvem jeg var, så jeg på mennesker og så på mig selv og så at sådan kunne jeg også blive: lykkelig. Det er ikke bare lige noget som man gør på 5 minutter, for det tager tid at blive sig selv og det kræver meget arbejde med sig selv. Også at turde at stå ved sig selv og turde være hvem man er, for jeg synes at der er mange som lægger enten låg på sig selv, eller overdriver omkring sig selv. Det synes jeg er en skam, for jeg synes at vi skal vise hvem vi i virkeligheden er!

 

Vær i nuet!

Noget som hjalp mig med at turde stå ved mig selv og turde være hvem jeg er, er faktisk hestene. For når jeg er ude ved hestene, kan jeg være helt mig selv! Her skal jeg hverken tænke på at være syg eller have andre bekymringer, for her kan jeg være i nuet og det er vigtigt at man er i nuet – især når man er ved hestene! Så derfor er hestene også så vigtige for mig og jeg savner dem helt vildt, men lige nu har jeg haft travlt med studie, så der har ikke været så meget tid til at komme ud i stalden desværre 🙁

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *