gode råd,  Uncategorized

Ikke en hestefamilie

Som i nok kunne læse i mit Herning Hingstekåring indlæg, så ved i at jeg ikke kommer fra en hestefamilie

Bange for heste

Min mor er bange for heste, men hun hjalp mig altid med at sadle op, den gang da jeg var barn, fordi jeg var alt for lille til at gøre det selv. Jeg kunne simpelthen ikke nå! Jeg synes at min mor fortjener en præmie, fordi hun netop så sin frygt i øjnene og gjorde det. Men måske det er en kærlighed til sit barn, at man ser frygten i øjnene. Jeg skal ikke kunne sige det, da jeg ikke har børn jo.

 

En hest er ligesom et barn

Men der er ikke rigtigt nogle i min familie som er hestepige som mig. Jo det er da sjovt lige at klappe en hest en gang i mellem, men at skulle stå og strigle, ride og bare hygge om hesten.. tja.. jeg tror ikke helt at de forstår det. Men en hest er lidt lige som et barn.  De skal passes på, leges med, “mades” osv. Så jeg tror lidt at min moderkærlighed, kommer der.

 

Altid hestepige

Jeg har altid elsket heste og da jeg som 9 årig begyndte at ride, var det bare lykken. Men til min mor og min families store forargelse, holdte kærligheden til heste ikke op. Den blev ved og er der stadig. Den forsvinder nok ikke lige sådan, skal jeg da være ærlig at indrømme 😉 Jeg er og bliver nok altid ved med at være en hestepige.

Oplevelser

Men fordi jeg ikke er født ind i en hestefamilie, hvilket sikkert der også er mange andre af jer der heller ikke er, så betyder det ikke at man skal gå glip af en helt masse ting. Man kan jo altid tage ud og se stævner på de lokale rideskoler, eller tage med nogle af de hestevenner man så har til forskellige ting der handler om heste. tag altså ud og oplev noget.

 

Lidt ekstra

Nu er Herning hingstekåring slut og folk er ved at tage hjem. Jeg håber alle har haft nogle gode dage, men masser af heste og fået købt en helt masse (som man jo egentligt ikke skulle bruge, men så alligevel… man kan jo altid have ekstra. det skader jo ikke 😉 )

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *