HONEY I’M HOOOME!

Kender i det når i kommer hjem fra arbejde eller studie, sætter nøglen i døren, drejer den rundt, åbner døren og skal lige til at råbe “honey I’m home!”

 

En tom lejlighed 

Men de fleste gange bliver man mødt af en larmende stilhed. Der er ingen som skynder sig hen til dig og kysser dig og siger “dejligt du er hjemme!” og man bliver mødt med en ren lejlighed og duften af nybagt kage! (ligesom M gjorde i dette indlæg) eller du bliver mødt af en miaven eller gøen fordi de er glade for at du er kommet hjem. Nej i stedet for åbner man døren til en tom lejlighed eller hus og ingen som hilser på dig! Det kan for de fleste være hjerte knusende. Der er selvfølgelig nogle som godt kan lide at det er sådan. Men når man har prøvet tosomheden og godt kan lide den, kan det derfor være underligt når den forsvinder!

 

To uger og ingen planer 

Nu har jeg aldrig prøvet af bo sammen med en, der ikke var i familie med mig. Det skal jeg da ærligt indrømme. Den første kæreste jeg havde snakkede om det at flytte sammen og to uger efter slog han op.. Den anden havde sagt at han gerne ville og så lige pludseligt havde han absolut ingen planer om det.  Det vil jeg gerne sige at det er ret svært at være sammen med sådan nogle typer, men heldigvis er jeg det ikke længere og nu er jeg sammen med en som gerne vil opleve at kunne sige “honey I’m home” med mig.

 

Glad for at se en 

Sidst jeg var hjemme hos M og han kom hjem fra arbejde, tror jeg det var rart for ham at komme hjem til en, ligesom det var rart for mig, at der kom en hjem til mig. Det der med at man havde en følelse af, at der var en som var glad for at se en! Det kunne jeg godt vænne mig til! Det er ikke fordi at jeg har prøvet det før (i kan læse lidt omkring det i dette indlæg) men jeg kunne vildt godt tænke mig at prøve det!

 

Samme rum, hver for sig

Det var også rart at efter jeg havde gjort hele lejligheden ren og bagt kage og jeg egentligt havde gjort det for hans skyld, for at han skulle være stolt af mig. Det var han også kunne jeg se og det gjorde mig jo rigtig glad, at der var en som kom hjem og så det og lagde mærke til det. Men bare det der med at selvom vi sidder i samme rum, behøver man ikke at sidde lige ved siden af hinanden. Det er bare den der tryghed at der er en anden der, som kun vil dig noget godt og vil dig det bedste og ikke er ude på at skade dig!

 

Et par smilende øjne

Når jeg har været ved M behøver vi, som i afsnittet over, ikke en gang at sidde limet op ad hinanden. M oppe ved bordet for at spille computer og mig nede på sofaen med dyne på, for at skrive indlæg, sidde og se youtube videoer eller noget andet og når man kigger op fra computeren, bliver man mødt med at par øjne der smiler til en og man kan se at de er glade for at man er der! Det er en rigtig rar følelse!

 

Jeg har brug for ro! 

Nu lyder det sikkert som om at jeg romantiserer det og det gør jeg nok også lidt (jeg ved det jo ikke!). Men jeg ved også det at bo sammen med et andet menneske, når man har været vant til at bo selv i mange år, dog med besøg på nogle dage og så lige pludseligt skulle skifte til at hele tiden bo med det menneske, er noget som man skal vænne sig til og samtidig respektere, når det menneske siger “jeg har lige brug for noget ro!”, for roen er også ekstrem vigtigt – især for mig, da det er der hvor jeg lader op, til at kunne være sammen med mennesker.

 

Så… Hvor vil jeg hen med det her indlæg? Tjoo nok bare at jeg glæder mig til at flytte sammen med M og bare det at der er en at komme hjem til. Det tror jeg bliver meget godt!