Uncategorized

hestemennesket M

M er jo egentligt bange for heste. Det har jeg snakket om og ham selv i nogle indlæg.

 

Karrieren med heste 

Men nu er han faktisk ikke helt så bange for heste.. Eller han er måske lidt bange for heste, undtagen Gitte! Fordi det er som om at han kun nogle gange er bange for hende. Eller måske er “bange” et forkert ord at bruge? Han er måske mere utryg og det kan jeg egentligt godt forstå, fordi  han er jo egentligt bare i starten af sin “karriere” med heste. Ja han bliver måske aldrig nogensinde rytter, men bare det at han tager med ud til stalden, synes jeg er flot!

 

Min opgave 

Men alle de ting som jeg ved om heste, er noget som jeg har lært gennem årene og det er M jo først begyndt på! Men så må det jo være min opgave at lære ham om heste og på den måde blive tryg. Lige som han gør med Gitte nu! Det er derfor jeg sidder her som en super stolt kæreste fordi jeg ser alt det han gør og hvor langt han er kommet!

 

Gør det selv!

fra den gang at han gik fra at nærmest gå i panik fordi Gitte fulgte efter ham, til at kunne gå sammen med mig, hvor Gitte fulgte efter os, til at selv at kunne gå med Gitte og nu ja, så når jeg er færdig med at strigle , så tager han hende selv ind i ridehallen og går med hende. Jeg siger ikke en gang noget! Han spørger bare om jeg er færdig med at strigle og så tager han trækketorvet og sætter det fast i grimen på hende og trækker hende ind i ridehallen, før jeg overhovedet når at gøre noget! Så mens de går og hygger derinde, får jeg så gjort mig selv klar og hentet hendes sadel og hovedtøj.

 

Min seje hjælper 

Noget om jeg heller ikke havde regnet med skulle ske, var at det er M som tager hende ind fra folden og ind til striglepladsen. Det eneste jeg gør er, at hente hende inde på folden og hen til leddet og så står han ellers der og venter. Det er faktisk også ham som tager hende ud på folden igen. Jeg skal bare sige at hun er klar og så sætter han torvet i og de går pænt afsted sammen! Hvor vildt er det ikke lige! Han er min seje hjælper i stalden!

 

Trin for trin 

Han har ikke været vild med at skulle strigle hende, men han tager det trin for trin og i går stod han faktisk og striglede hende på den ene side. Lige så stille og roligt! Jeg skulle bare vise ham hvordan man gjorde i skildningen med bagbenet og maven. Det var totalt team work i dag, hvor M stod og striglede på den ene side og jeg på den anden.

 

Et godt makkerpar

Lige så stille og roligt bliver M mere og mere et heste menneske! Men for at man kan være et hestemenneske, er det vigtigt at man også er tryg ved dem og det ved Gitte! Fordi da vi stod og striglede hende samtidig, stod hun bomstille! Som at hun vidste at M ikke var helt tryg, så derfor gjorde hun sit bedste for ikke at gøre ham utryg! Hun og M er så dygtige sammen og hver gang de  går sammen kigger jeg på dem og tænker for det første at jeg har en super sej kæreste, men også at Gitte er så super sej! Det er begge to så gode sammen og jeg elsker dem begge to virkelig højt! De er sådan et godt makkerpar de to!

 

Min seje kæreste! 

Jeg er så super stolt af M og alt det han gør! Hvor langt han er kommet i forhold til hvor han startede. Det er så vildt det han gør synes jeg! At gå fra at være bange for heste og være utryg, til at kunne gå med hest uden torv på og være helt afslappet! Jeg har sagt det mange gange før, men jeg synes bare at det er så vildt og derfor er jeg så stolt over ham OG Gitte! ❤

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *