Alt og ingenting,  undringsrunde

Er du farlig?

Havde egentligt planlagt et andet indlæg men i dag vil jeg gerne snakke lidt om psykisk sygdom eller nærmere betegnet min sygdom – Skizofreni.

 

 

En mild grad 

Nu har jeg en gang for mange år siden lavet en video om at jeg har skizofreni. Folk ser den stadig, hvilket jo er dejligt. Især hvis den kan hjælpe nogen, men jeg får også kommentar på at jeg har en mild grad af skizofreni og ja det har jeg (siger jeg vist også i videeoen). Jeg undrer mig derfor også virkelig meget når folk kommer hen til M og spørger “er du ikke bange for hende/det” for ærligt talt så er det nogle gange noget der faktisk virkelig kan pisse mig af.

 

Psykisk syge er farlige 

Det kan pisse mig af, fordi langt de fleste med skizofreni er ikke farlige. Tvært i mod vil jeg faktisk sige at vi er det modsatte, men fordi vi har sådan nogle dejlige medier, der vælger nærmest kun at fokusere på de dårlige ting, er det derfor kun de helt syge som man hører om. Altså dem der, der virkelig går amok.  Jeg vil nu ikke betegne mig selv som farlig og kan helt sikkert aldrig finde på at gøre nogen noget ondt! Når M og mig f.eks. kører og jeg ser der ligger et dødt dyr i vejsiden har jeg altid lyst til at tude, fordi så mistede verden et liv, på en meget forfærdelig måde. Ej se nu tuder jeg selvfølgelig over det.

 

Work, work, work med dig selv 

Men jeg vil sige at grunden til jeg har en mild grad af skizofreni og ja det er skizofreni og ikke skizotypi, som jeg tror det hedder, som alle siger jeg har, når jeg siger en mild grad. Men det er fordi jeg har arbejdet med mig selv og min sygdom. Det der med at sætte sig ned og have ondt af sig selv, kan man jo ikke rigtig bruge til noget. Jo man må gerne i starten synes at det er synd, men så skal man også videre i programmet.

 

Det kan du ikke 

Så når nogle har sagt at det kan jeg ikke gøre fordi jeg har den sygdom du har, som folk ynder at gøre, gør jeg det altid. Ja måske tager det lidt længere tid, men jeg beviser over for mig selv at jeg kan og jeg beviser dem at jeg kan. Jeg lader ikke min skizofreni stoppe mit liv. Nogle sagde at jeg ikke kunne blogge, fordi åbenbart kan du intet når du har en psykisk diagnose, men se hvor jeg er! Jeg blogger hos RIDERS NOTEBOOK og blev spurgt om jeg ville. Hallo det synes jeg selv er mega sejt!

 

Jeg er stolt af dig 

Så bare fordi der lige er et eller andet som ikke kører som det skal rent psykisk, så skal det ikke stoppe en! Det kræver selvfølgelig rigtig meget af en at arbejde med det, men når man har gjort det der føles farligt, så bliver man seriøst så effing glad bagefter, samt virkelig stolt!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *