dressur,  fjordhest,  træning

Har M overtaget Gitte nu?

Så i går var M og mig ude ved Gitte men..

Ikke et hestemenneske

men inden da, var vi lige ude på den lokale rideklub, for at se stævne. Det kunne i jo også læse om, i   M’s nye indlæg . Det var nogle meget fine heste der var der! Men M kedede sig helt enormt, hvilket jo er fuldstændigt forståeligt, da M jo ikke er hestemenneske som mig (selvom han er godt på vej til det 😉 ). Men jeg ville også gerne se hvordan rideklubben så ud og den så meget fin ud, med flere ridebaner. Så efter at have set en ride og set hvordan stedet så ud, kørte vi lige et smut hjem igen, for derefter at køre ud til Gitte

 

Et smut forbi Sunset

Men på vejen der ud, kørte vi lige forbi Sunset,  for at få noget mad. Jeg fik en helt vildt god sandwich og chili cheese tops. Så mig og M sad og spiste sandwich på vejen og rigtig hyggede os! Da vi kom der ud, var der allerede nogle som var der ude og som var ved at longere deres hest. Så jeg fandt lige så stille og roligt mine ting frem og fik hentet Gitte ude på folden, som selvfølgelig var helt vildt mudret, fordi det jo har regnet så meget.

 

Den gang til Herning hingstekåring

Men Gitte var rigtig våd og jeg kan ikke lide at lægge en sadel på en våd hest, så derfor var M inde og gå med hende og hun fik det fleecedækken på som M købte i denne her video .  Det var lidt for stort, men det gå nok. Så mens M gik med Gitte, skiftede jeg nyt sadelunderlag på Gittes sadel, til mit brune, som var det jeg købte da jeg var til Herning Hingstekåring allerførste gang med min gamle roommate fra efterskolen.

 

Jeg stressede og hun stressede

Så da Gitte var  sådan nogenlunde tør, tog M hende ind på striglepladsen, for at jeg kunne strigle hende. Hun var lidt urolig. Ikke så dan der måde hvor hun står hele tiden og skifter stilling og overhovedet ikke kan stå stille, men mere sådan en måde, hvor hun hellere ville have mad. Men jeg tror også det var fordi at jeg stressede, fordi hun stressede, fordi jeg stressede, hvilket gjorde at jeg vrissede lidt af M, men jeg sagde undskyld!  Men striglet blev hun, samt sadlet op. Fik hjælp til at holde hende da jeg skulle stramme hendes gjord, da hun aldrig har været den helt god til det.

 

Forstår det sådan nogenlunde

Hun var egentligt meget sød i ridning og begynder at fatte det med hovedet, at det skal gå mere samlet , hvis i forstår hvad jeg mener? Der var en inde for at longere, samt en anden som red lidt rundt og fik en smule undervisning, hvilket bare gjorde at jeg savnede endnu mere at få undervisning. Det savner jeg altså helt vildt! Elsker at få undervisning, fordi jeg ved at jeg bliver en bedre rytter af det!

 

M’s hest

Men dressuren gik sådan nogenlunde godt. Jeg er begyndt at fatte at jeg nok skal have mere fat i hende, end jeg har haft tidligere, så det er helt og aldeles min fejl, at jeg ikke har fået hende til det noget før! Men nu begynder hun at forstå det og det er dejligt! Men da jeg var færdig gik M med hende ind på striglepladsen og vi fik hende sadlet af og M tog hende ud på marken igen. Det gør han selv nu!  Imens jeg var inde med hendes sadel og hovedtøj.

 

Rengøring

Derefter hentede jeg næsten alle mine ting fra sadelrummet for, at gøre dem ren og sortere de ting som skulle ud. Nogle af mine strigler var virkelig klamme, så derfor fik de en god rengøring, så nu er de fine. Samt fik jeg gjort min striglekasse og -taske ren og fik at alle mine pleje produkter ned i den rene striglekasse og fik lavet en masse andre ting.

 

Fine billeder

M havde imens siddet inde i sin bil og rytterstuen, da jeg gjorde alle mine ting rene. Han fik også filmet lidt og taget et par billeder af Gitte, som er ret så fine! Se billedet til dette indlæg, som jeg synes er ret godt! Da jeg var færdig med at gøre rent og sortere, satte vi alle ting på deres plads og kørte hjem. Jeg fik faktisk filmet lidt af en vlog, i løbet af dagen, så den kommer på et tidspunkt, når den er færdig redigeret og klar!

 

Så kørte M hjem og jeg har ellers bare hygget mig og skrevet dette blog indlæg.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *