I kan desværre ikke få et billede af Hafi, så her er et af mig ;)
Alt og ingenting

Når man er udkørt!

Kender i det når man bare er totalt udkørt? Når man virkelig ikke kan mere og man er så træt, både fysisk men også psykisk. Sådan et punkt ramte jeg i går!

 

Slap nu af! 

Hovedet har det jo egentligt okay, men jeg nåede bare et punkt hvor mit hoved sagde stop og at jeg skulle slappe af! Jeg har jo været i gang med masser af ting, men måske ikke lige været helt afslappet. Efter som her den anden nat at jeg ikke kunne sove, var det min krop og sinds måde at sige at nu skulle jeg slappe af! Det har jeg nok ikke været helt så god til lige pt.

 

Ellers kommer det til at gøre ondt 

Fordi jeg var så udkørt og virkelig bare havde brug for at sove, kom der desværre heller ikke noget indlæg ud i morges. Det beklager jeg, men jeg var bare så træt! Især i går efter vi kom hjem fra Gitte, hvilket i kan læse om her. Nogle gange har man bare brug for ro og da jeg nu dealer med et mavesår, så er det også vigtigt at jeg slapper af for ellers gør det ondt!

 

Kunne ikke følge med

M er god til at få mig til at slappe af og nogle gange er han også lidt streng med det, hvilket er helt i orden, da jeg har haft travlt med en helt masse forskellige ting her på det sidste, fordi jeg netop ikke ville gå i stå! Ikke at jeg er gået i stå nu, men jeg skulle måske ikke have lavet så meget nogle dage.. Men mit hoved har det fint, det er bare kroppen som ikke har kunne følge med.

 

Undersøgelse 

I morgen skal der også ske noget spændende! Fordi jeg skal op på syghuset og have en undersøgelse, hvor jeg får en lille slange med et kamera og lys på, ned i halsen og ned til mavesækken og der hvor mavesåret er. Jeg er lidt nervøs, da det jo er det uventede. Hvad kommer der til at ske? Finder de noget som ikke skal være der? Men heldigvis for mig, kommer min søde mor med og derefter kører vi hjem til mine forældre, da jeg skal til tændlæge næste dag.

 

Altid så hyggeligt 

Nu er det jo også efterårs ferie, så regner med at tage ud til Gitte også. Det glæder jeg mig til og måske at hun har lidt mere energi end sidste gang. Måske jeg kan få lokket M med ud i stalden igen. Det håber vi at jeg kan! Det er altid så hyggeligt, når M er med ude i stalden. Elsker når han er med derude.

 

Så håber at jeg får en god efterårsferie med masser af gode folk omkring mig. Håber også i får en god ferie, hvis i har det 😊

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *