Alt og ingenting

Godt nytår!

 

 

Så kom dagen hvor vi skifter fra et år med masser af sygdom (corona) til forhåbentligt et bedre år!

 

 

Ville ikke mere efter 2008

Fordi i dag er det nemlig nytårsaftensdag, hvilket jo som sagt betyder at vi går fra år 2020, til år 2021. Tænk en gang at vi er kommet så langt! Mig som ikke troede jeg ville leve mere efter 2008. Så er det sgu egentligt ret godt gået! Det er så også nu at man kan føle sig gammel, fordi vi er kommet så langt og alle dem man kendte også er blevet ældre! Det er lidt mærkelig at tænke på at dem som man kendte som barn, nu er voksne og selv har kørekort.

 

 

Nyheder kan først deles i det nye år 

Men der kommer også til at ske ting og sager i det nye år, som jeg glæder mig meget til at fortælle, når jeg en gang kan det. Men det hele skal lige falde på plads først, før jeg vil fortælle hvad det er. Jeg har i hvert altid ønsket at det her skulle ske. Så meget kan jeg da fortælle! Noget der følger med, er at jeg har skulle skaffe en helt masse ting, som er noget jeg normalt ikke plejer at skulle bruge og mangler stadigvæk nogle ting, men de skal nok komme! Har også skulle holde styr på en masse ting her på det sidste med hensyn til det her, så jeg glæder mig som sagt super meget til at jeg kan fortælle det.

 

 

Nytår med svigerfamilien 

Min nytårsaften skal holdes sammen med M selvfølgelig og så sammen med min svigerfamilie og bare rolig vi bliver ikke særlig mange! Sidste år holde vi det sammen med min familie, så i år skulle vi prøve sammen med M’s familie. M har købt raketter som skal skydes af klokken 12 og måske lidt af det, lidt før klokken 12. Men glæder mig i hver fald til at fejre det nye år sammen med M (og de andre selvfølgelig).

 

 

Hvor skal jeg bo?

Der sker også noget nyt mellem M og mig. Nu er M og mig jo hele tiden sammen i hans lejlighed og jeg bor her nærmest, så snart flytter jeg igen, da jeg ikke gider at bo der hvor jeg gør, i Aabenraa. Jeg er træt af at være der, da det er mange unge mennesker, der ikke helt kan finde ud af hvordan man opfører sig ordenligt. Jeg siger ikke at det er alle sammen, men min underbo kan i hvert fald ikke og jeg er sikker på at det var dem som lavede indbrud i min kælderrum for et stykke tid siden. Man skal nemlig have en chip nøgle for at komme ind og der var ikke noget glas i døren der var gået i stykker.

 

 

Godt nytår! 

Men ja jeg ville bare gerne ønske jer alle sammen et godt og lykkebringende nytår. Jeg håber at det kommer til at blive bedre end 2020 har været, da vi jo ikke kan komme uden om at der lige nu er en pandemi der florer rundt. Jeg glæder mig til at “se” jer alle sammen igen i det nye år! I får dog lov til at se mig igen, da der kommer en video ud her senere på dagen. Så GOOOODT NYYYYTÅÅÅÅRRRR!!!!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *