Alt og ingenting

Fir Tech vs. Back On Track

“Ding ding. I det ene hjørne har vi Fir tech, som er 4 dobbelt verdensmester! I det andet hjørne har vi Back on track. gammel kending. Har ikke været i ringen i mange år. Hvem vinder?!”

 

Okay i og med at jeg aldrig i mit liv, har været til en boksekamp, ved jeg heller ikke hvordan man starter en til en kamp.. stævne.. Hvad hedder det?!

 

Fir Tech vs. Back On Track 

Men i dag skal det handle om Catago’s Fir Tech produkter og Back On Tracks produkter! Fordi jeg har kigget lidt på begge dele og læst lidt om det! Jeg kunne nemlig godt tænke mig at finde ud af hvilke produkter der er bedst og holder bedst (i forhold til en hest som ikke smadrer alting). Så derfor synes jeg vi lige skal kigge på hvad der står om de to mærker og på den måde sammenligne dem. Jeg tager udgangspunkt i et sadelunderlag.

 

Hvad står der? 

Fir Tech 

om fir tech står der (taget fra denne her side og derefter omskrevet):

I Fir Techs produkter findes der: et særlig udviklet keramisk materiale, som omdanner og derefter reflekterer hestens kropsvarme som (og hold nu fast. sige det hurtigt efter hinanden!) elektromagnetisk infrarød varmestråling. Det skulle trække ind i vævet og udvide blodkarrene. Dette betyder øget blodcirkulation og tilførsel af ilt til vævet. Dette gør at spændinger, ømheder og inflamationer mindskes og ikke nok med de, så forbedres sene-og ledfunktioner, i de områder som produkterne anvendes.

 

Back on track 

om Back on track står der (taget fra Hööks’ hjemmeside og derefter omskrevet):

Produkterne fra BOT er fremstillet i funktionstekstiler, som er varmereflekterende (så står der noget om gammel kinesisk viden, men det springer vi lige over). BOT’s produkter har keramiske partikler og har den egenskab, at når de opvarmes, kommer den varme som kroppen har skabt, tilbage til kroppen igen. Det er det samme som infrarøde langbølger. BOT’s produkter har ikke i sinde at lukke varmen inde, derfor har produkterne en åndings funktion, mens den varme energi i vævet, i kroppen øges.

 

Sammenligning 

okay så hvad kan vi læse om dem. De bruger begge to keramiske materiale/partikler, som så vidt jeg har  forstået, gør at der kommer infrarøde stråling eller langbølger som BOT kalder det. Begge har noget med at det øger blodcirkulationen osv. (det er dog ikke skrevet i BOT’s afsnit, da det var det samme jeg ville skrive så). Det der dog er til forskel fra Fir tech og BOT er, at hos Fir tech kan man bruge det at forbedre sene-og ledfunktioner.

 

Vask 

Men så tænkte jeg på, hvordan ser de ud, når man bruger og vasker tingene. Holder de lige så godt, som de gjorde da man startede med at bruge dem? Til det gik jeg på good old hestegalleri.dk.

En skriver det at Fir Tech underlaget ikke er faldet sammen som BOT’s gjorde efter 20 ganges brug. Hmm lyder det for godt til at være sandt, så har jeg fundet denne lille tekst omkring Fir Tech:

FIR-Tech Healing produkterne kan bruges og vaskes gang på gang uden at virkningen i materialet forsvinder. Ikke nok med seriens utrolige egenskaber så er det serien super flot og matchende.

Ifølge hestegalleri, så vinder Fir tech på pasform og brug, da jeg kunne læse at BOT’s falder sammen efter brug.

 

Designet

Nu synes jeg at vi skal tage et kig på designet:

 

Fir Tech (billede lånt af ridersdeluxe.dk) :

 

 

 

Back on track (billede lånt af Horze.dk):

hvis vi nu tager udgangspunkt i et helt basic sort sadelunderlag (eller schabrak som det også hedder). Så kan vi se at de begge er sorte. Det tror jeg man skal være farve blind for ikke at se og selvom man er farveblind, ville man stadig kunne se det. Men hos BOT’s Er det bare et helt almindeligt sort sadelunderlag med et lille logo på selve stroppen til gjorden.Det er også fint, hvis man er til det, men hos Fir Tech, har de et større logo, som sidder oppe bag på, så alle kan se det. Hvad man også kan se er, at hos Fir tech har de et lille glat stykke stof (som selvfølgelig sidder fast). Det er også større firkanter i selve underlaget. Stoffet skal jeg ikke kunne kommentere, da jeg ikke ved hvordan de forskellige sadelunderlags stof føles. Men kan man kun få dem i sort? Nej man kan også få dem i hvid, hos begge mærker.

 

Prisen

Hvis vi også lige tager et kig på prisen, så koster Fir tech underlaget 549 kroner hos de forskellige forhandlere, som jeg har kigget på. Ikke vildt dyrt, hvis man nu tager i forhold til BOT’s Som koster ca. 599 kroner (har set lidt forskellige priser, men de er alle over Fir tech’s). Så hvis man tænker på at udfra hvad jeg har kunne læse, at Fir Tech skulle være bedre (jeg aner det ikke, da jeg hverken har BOT eller Fir Tech),  så ud fra prisen er Fir Tech bedre og billigere.

 

Min mening 

Personligt kan jeg jo kun dømme ud fra designet og det jeg har læst og der kan jeg altså bedre lide Fir Tech’s sadelunderlag. Selve designet synes jeg er federe end BOT’s. Dette er ikke et dis af BOT! Men hvis man kigger på hvad jeg kan læse om Fir Tech og BOT, så lyder Fir Tech bedre, men jeg aner det ikke, kan jeg jo kun være ærlig at indrømme! Selve designet at dømme, så synes jeg at Fir Tech ser pænere ud, men det er jo bare min mening. Det giver bare et mere sporty look og et lidt (ifølge min mening) federe udtryk.

 

Så nu er det snart jul (om to måneder 😑) så det kunne jo være at der står et Fir Tech sadelunderlag på ønskelisten. Tror jeg egentligt også Gitte ville være glad for! 😉

 

 

 

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *