Alt og ingenting

Når man bare er pavestolt!

Ja nogle gange bliver man altså bare pavestolt over ting og mennesker og jeg skal da gerne indrømme at jeg får lidt pylrevand i øjnene når jeg tænker på hvor stolt jeg er over det vi netop skal snakke om i dag!

 

De to ❤

Jeg ved at jeg sikkert (mange gange) har snakket om hvor sej jeg synes M er! Jeg ved samtidig også godt at jeg snakker rigtig meget om M, men han gør mig altså bare så stolt og så lykkelig! Så jeg føler at jeg godt må have lov til at prale! For jeg kan kun være så stolt af M og Gitte for den sags skyld og jeg tror at jeg ikke kan blive mere stolt, ja så overrasker M mig og jeg bliver bare endnu mere stolt.

 

De hygger sig 

Som i kunne læse i et indlæg (nemlig dette) så var M og mig ude i stalden ved Gitte, hvor jeg var ude og ride på hende. Hun var ret livlig, men M fik hende ned på jorden igen. Det var også M der tog hende ind fra folden af og ud igen. Han tog Gitte ind i ridehallen. Det tror jeg er noget som de to hygger sig med, når det bare er de to. Da han så kom ud igen, satte hende selv hen på striglepladsen igen. Noget som han ikke plejer at gøre, er at hjælpe med at sadle hende op.

 

Uden jeg bad om det 

Sadlen er vi ikke kommet langt nok til at han kan gøre, men han tog hovedtøjet fra knagen af. Foran mig faktisk. Fik  det dog igen, så det kunne komme på, men M hjalp med at spænde det. Uden at jeg havde bedt om det! Det var noget som han selv gjorde, fordi han selv havde lyst til det. Han havde lidt besvær med det, men M er også mere forsigtig end mig, da han jo ikke har været omkring heste i så lang tid som mig.

 

Mig der får tjansen 

Men M lærer hurtigt og får på den måde og mere selvtillid omkring heste! Det gør mig bare så utrolig stolt at han gør det! Især når jeg ikke beder ham om det, men han selv gør det, fordi han selv vil! Når han hjælper med at tage Gitte ind og ud (dog er det mig som får tjansen med at hente hende ind fra den mudrede mark, så det er bare rigtig lækkert!) fra marken, selv står og strigler eller alt det andet som han gør!

 

Skulle nødig blive træt 

Det gør mig bare så pave stolt at han gør de her ting! Jeg har altid ønsket mig en kæreste som også tog med ud i stalden. Han behøver ikke at ride, men bare være der ude og måske hjælpe lidt til, sammen med mig. Det må jeg sige at M gør! Han hjælper mig, også fordi han selv har lyst til det! Jeg vil sige at jeg også selv gør tingene lidt hurtigt, grundigt, men hurtigt, når vi er der ude, så han ikke skal vente for lang tid, for han skulle jo nødig blive træt af det!

 

Læsehesten M 

Men faktisk er det tit ham som forslår vi skal ud til Gitte. Jeg vil jo altid gerne og det vil M også, da han selv har sagt at han også hygger sig, når vi er der ude. Som i kunne læse i indlægget, som er linket, så havde M jo en bog med til at læse i, mens jeg red. Så havde han den til at fordybe sig i, mens Gitte og mig fordybede os i ridningen. Nu ved jeg så også hvad jeg skal give ham i fødselsdags – og julegaver: BØGER!

 

Hvad er du for en? 

Jeg kan kun blive stolt når M tager med ud til hestene og også gerne selv vil der ud! Det har altid kun været mig, når jeg har været ude ved Gitte og nu hedder M og mig. Første gang M var med ude i stalden, var Gitte også rigtig nysgerrig på hvad M var for en. Hun har også taget så godt i mod ham og har også en stor tålmodighed med ham, da hun kan mærke at han ikke er lige så erfaren, som jeg er.

 

Når fremtiden bare venter 

Derfor kan jeg jo kun blive mere og mere stolt over både M men også Gitte. Især når de to går sammen. Som sagt så er Gittes tålmodighed med M, så god at det er næsten for vildt! Hun forstår virkelig at lære M hvad det er han skal gøre og på den måde give ham selvtilliden hos hestene. Jeg glæder mig derfor rigtig meget til fremtiden med M – især når vi er ude ved hestene og Gitte! De to er det bedste der er sket for mig!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *