Det perfekte menneske rammer også bunden

Nu er det tredje gang jeg prøver at skrive dette indlæg. Alle de andre gange, har det bare ikke føles rigtigt. Jeg har ikke kunne få de rigtige ord ud, men nu prøver jeg igen!

 

Jeg har desværre ikke fået skrevet så mange indlæg her på det sidste, hvilket jeg også beklager meget! Jeg har bare ikke rigtigt haft vildt meget overskud, så har derfor holdt en lille pause fra blogning. Men jeg vil gerne i gang igen, da jeg jo elsker at blogge! Det er min måde at få mine ord ud, da de ellers godt kan være ret forvirrende. Især når ting er lidt svære. Det er også lidt det vi skal snakke om i dag. Nemlig det når man rammer bunden.

 

Det perfekte menneske 

For mange mennesker er meget bange for at ramme bunden – især unge mennesker synes jeg! I dag skal vi være så perfekte og overskudsagtige som overhovedet muligt. Vi skal altid vise os fra vores bedste side, som om at vi skal lyve for os selv og andre. Vi må aldrig vise vores svage sider, selvom vi alle sammen har dem. Vi må altså ikke ramme bunden og vise at vi er skide bange (ja undskyld sproget). Men det er helt okay at være bange og det er også helt okay at ramme bunden, for den skal vi ramme en gang i mellem!

 

Hvordan kommer jeg over?

Det der er farligt, er de mennesker som ikke har prøvet at ramme bunden og først rammer den i en sen alder. De kan nemlig ikke se sig ud af det sorte hul man er kommet i og så er det at man giver op. Min erfaring er nemlig at mennesker der ikke før har stået overfor store forhindringer før, heller ikke aner hvordan de skal komme over dem. Men hvis man derimod har prøvet at der er sket noget dårligt og der har været store prøvelser i deres liv og er kommet videre fra dem, har nemmere ved at komme over den næste forhindring.

 

Tusind mod en 

Når man så står over den store forhindring eller man virkelig har ramt bunden,, så er det at man ikke skal give op! Det eer meget vigtigt at man samler alt sit mod og styrke, for det får man brug for! Det kan godt være at man måske ikke tror at man har særlig meget mod eller styrke, men det finder man ud ad at man har. Man skal være fandenivoldsk og sige til sig selv “Det skal ____ ikke bestemme! Det skal ____ ikke få mig ned med nakken med!”. Så kæmp alt det man kan – med næp og klør og vis børster, hvis nogen ikke tror på dig, for du kan godt! Man skal virkelig finde alt sin styrke. Man skal tænke på at man skal være en tusindmands hær mod en enkelt lille mandshær.

 

Sig ja og nej 

Når man rammer bunden, så har man bare ikke særlig meget overskud og man er derfor meget udmattet. Måske ikke sådan rent fysisk, men psykisk kan man ikke klare det helt store, fordi der er så mange andre ting som fylder så meget og optager en del af den plads der findes i hovedet, der ellers skulle optages af andre ting. Så derfor er det også i orden at sige nej til ting, man behøver nemlig ikke at være det her overskudsmenneske der konstant vimser rundt og bare har styr på ting. Nogle gange sejler de og det skal man også kunne acceptere!

 

Gør noget godt

Men en god ting er at starte i det små. Ja det lyder måske underligt når jeg skriver det med tusindmands hæren samtidig med, men det handler om at man skal bruge den styrke til at kunne klare de små ting, som ellers kan være meget svære når er helt nede kulkælderen. Hvis man godt kan lide at være udenfor, så gå en tur. Gå ud i haven og sid derude lidt. Der er jo så dejligt vejr lige for tiden. Lav det man godt kan lide, men heller ikke overdriv. Byg det op, til man til sidst føler som om at man kan klare hele verden, for det er nemlig der hvor vi skal lande igen!

 

Så det her indlæg blev jeg ret godt tilfreds med. Jeg føler jeg fik sagt (eller skrevet) det jeg ville og kom ud med det jeg havde på hjertet. Så jeg håber at folk har det godt og stadig har lyst til at følge med ❤