Alt og ingenting

Vi travede på turen

 

For et par uger siden, efter en dag med smerter i hoften, tænkte jeg at tage en stille og rolig dag. Derfor drog mig og en ad opstalderne ud på en ridetur.

 

 

Bare som opvarmning 

Mens vi ventede på at hestene kom ind fra folden af, fik vi både nået at blande foder og muge boksene. Da de så endeligt kom ind, fik jeg lige en grime på Gitte og hende ud på staldgangen for at strigle hende. Fik hende hurtigt sadlet op og så ud på tur. Egentligt havde vi tænkt at vi bare skulle skridte en lille tur for at varme op, men vi valgte i stedet for, at ride en lang tur.

 

 

Dalmatinere og en schæfferhund 

Normalt plejer vi at dreje, når vi kommer til til et lille T kryds. Men den dag valgte vi at ride lige ud. Her kom vi forbi et hus med to dalmatinere. De opførte sig faktisk rigtig pænt og Gitte blev ikke rigtig bange for dem. Der ligger et hus ned ad den grusvej vi skal ned ad, hvor der er en stor shæfferhund der gør helt vildt. Gitte bliver altid meget nervøs, når vi skal ride forbi det hus.

 

 

Hvordan mon spøgelseshuset så ud dengang? 

Men vi red faktisk en lang tur. Vi ville gerne ned i en skov, som vi troede vi kunne ride i. da vi kom ned ad en allé med en masse træer og kom ned til en stor gård. Huset var faktisk virkelig flot. Lidt spøgelsesagtig da der ikke var så meget liv i vinduerne og lågen var gået i stykker. Fandt ud ad at længere nede var der en ekstra låge, som også var virkelig fin, men tilgroet af planter. Huset havde også sådan en fin udestue ting. Når jeg ser sådan nogle kommer jeg altid til at tænke på hvordan det mon har set ud der i starten af 1900 tallet, hvor det sikkert ikke havde været så gammelt. Hvordan mon familien havde været? Var det et sted hvor der var rart at være? Sad man ude i haven på en varm sommerdag, på de hvide bænke og stole og fik eftermiddagskaffen der?

 

 

Måske knap så tæt på 

Da vi var på vej ned til skoven, blev Gitte lige pludselig forskrækket. Det var fordi der kom en mand på en cykel. Man kan jo ikke rigtig høre dem og når de så kommer tæt på en, tænker man altid “ville det ikke have været en idé at lige ringe med klokken? Eller cykle knap så tæt på?”. Da vi kom ned til skoven, kunne man ikke rigtigt ride i den. Det var kun en lille asfalteret vej der gik igennem den. Men det så faktisk ret flot ud. Man kunne mærke hvor fugtigt der var og der voksede lidt mos på vejen.

 

 

Kom nu traver vi 

Vi vendte dog om til sidst, da vi ikke troede vi kunne komme længere, eller skyde genvej over marken. På vej hjem blev Gitte lige pludselig meget modig, selvom hun dog blev lidt forskrækket over nogle ting en gang i mellem. Vi fik også lige travet lidt. Hvis det havde været for et par måneder siden, havde jeg ikke turet det! Men det virker til at jeg har fået meget mere mod på og kan derfor også mere. Men Gitte synes i hvert fald at det var mega sjovt, for jeg kunne bare se hvordan ørene var helt fremme og hun løb i et godt tempo.

 

 

Havde slet ingen balance 

Noget som jeg virkelig har kæmpet med er, at jeg trækker mine hæle op. Både når jeg skal have Gitte frem i tempo, men faktisk også når jeg skal lave letridning. Når Gitte går i et langsomt tempo, er det jo nemt nok at holde balancen. Men den dag kunne jeg virkelig mærke hvor ubalanceret jeg var. Mistede hele tiden mine stigbøjler og foden kom for langt frem. Derfor prøvede jeg at træde ned med hælene og kunne meget bedre finde balancen. Da vi kom hjem fik hestene noget mad og kom ud på fold igen. Vi fik ordnet de sidste ting i stalden og så kørte vi hjemad.

 

 

Sidste gang var da jeg var 18

Jeg er faktisk rret stolt af mig selv! For et par måneder siden, havde jeg ikke turdet at trave på tur. Første gang vi red en lang tur, ned mod ridecenteret, turde jeg ikke at trave i vejkanten. Jeg var for bange, for hvad hvis nu hun stak af!? Jeg kom faktisk til at tænke på at sidst jeg travede på en tur, var nok da jeg var de der 18-19 år. Ellers har jeg overhovedet ikke turdet! Så ret sejt alligevel at jeg gjorde det den dag! Jeg kan godt mærke at jeg begynder at finde mere mod frem og tør derfor flere ting.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *