et halvt år mere

Så kommer der endeligt et indlæg fra mig i dag.

 

Mere end et halvt år

I dag var jeg til et møde nede på mit uddannelses sted. Det var jeg fordi vi skulle snakke om, hvorvidt jeg skulle i praktik til februar osv. Da jeg kun har en chance mere for at kunne komme videre i praktik, men som i nok ved har jeg jo haft mave problemer, i form af et mavesår, som nu har varet i over et halvt år! Jeg har haft og har stadig rigtig mange smerter, så der skulle tages en beslutning om hvad der skulle ske for min fremtid på studiet.

 

Færdig på studiet

Men jeg sidder der til det møde og vi snakker lidt om hvordan det går med mit mavesår og derfor blev beslutningen om at jeg stadig skal være sygmeldt et halvt år endnu.. Jeg ved at det lyder nedern, men jeg ved at det er den bedste beslutning for mig, for hvis jeg ikke bliver rask nok til at kunne forsætte i praktik og videre på studiet og igen skal sygmeldes, er jeg færdig på det studie og det ville jeg blive rigtig ked af det over!

 

Kunne ikke sidde op eller ligge ned 

Fordi jeg har stadig rigtig mange smerter! fx. her i nat hvor M også var her, hvor jeg fik smerter – rigtig mange smerter og de kom i jag. Jeg kunne ikke holde ud at ligge ned, eller sidde op, uden at få kvalme. Først var smerterne ikke så vilde, men senere blev de så stærke, at jeg ikke kunne holde noget ud! Smerterne var så vilde at jeg begyndte at græde! Jeg græder aldrig foran folk, men jeg kunne ikke mere! Efter et halvt år -faktisk mere end et halvt år med smerter, blev det for meget! Min krop var så træt og træt af at have smerter, at jeg ikke kunne lade være med at ligge og græde, samt ligge og pive, men det føler jeg lidt at jeg har ret til.

 

Blev for meget 

Jeg har ret til det, fordi kun folk med mavesår, forstår hvor ondt det gør og det gør ondt! Når man ikke kan holde ud at ligge eller sidde og intet føles behageligt, undtagen når M ligger og nusser mig på ryggen, når jeg sidder op, for også at få ro på mig igen. Noralt kan jeg godt sådan nogenlunde håndtere smerterne, men i nat blev det for meget! Jeg kunne ikke mere.. Ikke fordi jeg var klar til at give op, men jeg fik nok af smerterne! Så efter at have været ude og kaste op (sorry TMI I know, men det er det neste som hjælper!) og prøve at få indholdet i min mavesæk op (stadig TMI sorry!) og de stærke smerter gik lidt væk, kunne jeg endeligt få nok ro på, til at kunne sove.

 

Kender mig ikke som rask 

Jeg har her på det seneste tænk på, at M kender mig jo ikke som rask.. altså jeg vil nok altid have en psykisk sygdom, men en fysisk sygdom, vil jeg forhåbentligt ikke altid have, men M kender mig jo ikke, uden at jeg har en fysisk sygdom og det synes jeg i bunden er ret ærgerligt, men så kom jeg til at tænke videre, for kender jeg mig egentligt selv, uden at have mavesår? Jeg mener jeg har jo haft mavesår i over et halvt år! Så hvordan kan jeg se mig selv, når jeg rent faktisk ikke kan huske hvordan det er, når man ikke har smerter hver aften/nat.

 

Så nu er spørgsmålet bare: hvad skal der til før jeg ikke har smerter mere?!