Vi så vinder ridtet

Det her indlæg kommer til at handle om lidt forskelligt. Lidt om hvad der er sket i løbet af weekenden, men også lidt om hvordan jeg har og har haft det med mennesker.

 

Sovetrynerne M og Bitten 

I går var M og jeg jo til B stævne i dressur i Hedensted rideklub. Det var egentligt meningen at vi skulle have været tidligt op og derfor også kørt tidligere, men surprise så vågnede vi ved 10 tiden og derfor kom vi ikke tidligt afsted. Da vi endelig blev klar til at køre (M kunne jo sove lidt længere, da jeg jo tager lidt længere tid om at gøre mig klar), kørte i afsted mod Hedensted. På vejen holde vi ind i Højen, ved vejle fordi vi kørte af landevejen der op. Vi var inde i deres lille Superbrugs for at få noget at drikke og spise

 

Der skal stævne toast til! 

Da vi endelig kom til Hedensted, farrede vi en lille smule vild – mere fordi M havde tastet den forkerte adresse ind i GPS’en. Men vi fandt det til sidst. Må jeg lige have lov til at sige til dem, der ikke har været der før, lige som os selv, sikke et flot sted! Nærmest helt nybygget, med to ridehaller og stalden ved siden af (som vi så ikke så) og et stort cafeteria ovenpå toiletterne og kontor, så man kunne se ned i begge ridehaller, fra hver sin side. Jeg har fortalt M at hver gang man er til ridestævne, så er der altid toast i cafeteriet og det var der også her, så sådan en skulle jeg selvfølgelig have!

 

Bare lige ud ad landevejen 

Vi var der i nok i ca. to timer, fordi M kedede sig. Hvilket jeg i grunden egentligt godt forstår,  for hvis man ikke er hestemenneske og skal stå i flere timer og kigge på heste, så kan tingene godt blive ret kedeligt! Men vi nåede at se vinder ridtet fra Alexander Yde Helgstrand (dog ikke præmieoverækkelsen), inden vi kørte hjem. Da vi kørte hjem, kørte vi bare rundt. Ikke fordi at vi ikke kunne finde vej, men bare for at køre. Fik også lige hvilet øjnene, hvis i forstår sådan en lille en.

 

Han er sgu en sød mand 

Om aftenen blev jeg sur. Eller faktisk blev jeg mere træt af det jeg blev sur over og så blev jeg ked af det, at jeg igen kørte fast i det negative, som jeg ellers har været god til, ikke at hænge mig fast ved. Men fordi jeg var sur, så blev M sur og lille mig er jo så sensitiv, så sensitiv så jeg gik ud på sofaen, for at ligge der og græde. Men M blev bare irriteret, så den søde mand var ude og hente mig. Det var jo fjollet at jeg lå der, når jeg kunne ligge inde i sengen. Så kunne jeg ellers traske rundt med dynen rundt om mig, ind til sengen. Vi fik lige snakket om det og så kunne vi ellers begge to køle ned.

 

På eget hotel

Næste morgen (som jo er i dag) vågnede vi begge to og så var M ude og sætte vand over til kaffen. Da den var lavet, sad vi bare og hyggede og snakkede sammen. Der var ingen sure miner fra om aftenen før, så det var dejligt. Senere kørte M mig hjem. Havde ikke taget noget makeup på, som jeg ellers bliver. Det tror jeg M synes var pænt. Det var i hvert fald det han sagde til mig og det vælger jeg så at tro på. Har ellers bare hygget mig her i Aabenraa. Dog føles det ikke som mit hjem mere. Jeg har lidt den dør følelse af, at være et fremmed sted, som et hotel eller noget i den stil. Mit hjem er hos M.

 

Lille og tryg

På køreturen hjem, sad jeg egentligt bare og slappede af. Kiggede lidt på naturen og tænkte at jeg glæder mig til om et par dage, hvor jeg tager turen hjem igen. Jeg følte mig lille, men ikke på sådan en måde hvor man bliver undertrykt, men på en måde hvor man føler sig tryg, fordi man ved at der er en som passer på en. Det er faktisk en meget rar følelse!

 

Farlig og undertrykkende 

Jeg vil dog også gerne lige snakke om noget lidt alvorligt. Fordi som i har kunne læse i mange indlæg, så har folk ikke behandlet mig særlig pænt. Jeg er blevet trådt på, gjort til grin osv. Det sidder stadig i mig, når jeg møder nye mennesker, for jeg tænker “nå hvad gør de så denne her gang”. Det er en farlig og forkert måde at tænke på, men den sidder fast i en efter 25 år og er svær at komme af med igen.

 

Et fantastisk menneske, med en fantastisk familie 

Så i går aftes da M blev sur, fordi jeg var sur (eller mere ked af at jeg igen skulle blive sur over det jeg var sur over) Fortæller M mig at folk vil jo mig noget godt nu og selvfølgelig vil de det, men når man som sagt sidder fast i det der er sket for en, alt for mange gange, er det svært at komme ud af det igen. Men M har jo ret! For som sagt vil folk mig det godt nu og det er også derfor jeg sidder her og tuder, fordi jeg synes det er helt utrolig at jeg har mødt sådan et fantastisk menneske som M, samt fået en familie som også er helt fantastisk. Ikke at min egen ikke er det, men det er jo dem jeg er vokset op med. Denne her familie er en familie som jeg har fået gennem M.

 

Krammet på afslutningen 

Det er også det som jeg skal huske på: Folk vil mig det godt! Det har jeg stadig svært ved at forstå og vænne mig til. Det skal sikkert nok komme på et tidspunkt. For mig var det også fantastisk den gang jeg fik en krammer af noget af M’s familie, fordi jeg var afsluttet på lokal psykiatrien. Som sagt er den der følelse af at der er nogle som passer på en, ret så rar!

 

Nå men det var så de sidste ord, på det er ret så lange indlæg, der kom til at handle om lidt forskellige ting. Jeg håber at alle har haft en god weekend og er klar til det er mandag i morgen.