Alt og ingenting

Uhhh hvor rart!

Så kære folkens, så er jeg i gang igen. Vejret er godt og varmt og det hele kører lidt på skinner.

 

Fra min fars barnsdomshjem 

Jeg startede jo på studiet igen i tirsdags (læs her) og havde den dag virkelig lyst til at komme ud i stalden, men fik så sent fri, så det lod jeg være med. Dog ringede jeg til mine forældre om aftenen for at høre om jeg måtte tage bussen hjem, for at de kunne hente mig og måske køre mig tilbage igen. Jeg havde en stol stående fra min far, som faktisk har stået i hans barnsdomshjem. Dog var den gået lidt i stykker, så jeg turde ikke sidde i den mere. Men den skulle de så have med tilbage igen.

 

Lige hvad jeg havde brug for 

Så da jeg fik fri fra skole, skiftede jeg til mit ridetøj og gik ellers ned til busstationen. Var også lige et smut inde i Jysk, da jeg kom lidt tidligt derned. Men kom med bussen og så det var min far som kom og hentede mig. Fik mig lige en kop kaffe og nogle riskiks, mens min mor stod og lavede aftensmad, som jeg også fik lidt af, inden jeg tog ud til hestene.

 

Jeg bældede det ned

Da jeg kom stod de inde i stalden, da det jo er psyko varmt lige nu! Så jeg fandt mine ting frem og hentede Gitte og begyndte at strigle hende. Da jeg så ville rense hendes hove, blev jeg helt vildt svimmel, så jeg valgte at drikke lidt vand, sætte hende op i boksen igen, for derefter at sidde ned og bare bælde vand i mig. Havde M på hånden på snappen, hvis nu det skulle gå helt galt. Men jeg fik det heldigvis meget bedre, så jeg kunne lige så stille begynde og rydde mine ting op.

 

Der skal hjælp til 

Der kom nogle andre, da de skulle lukke heste ud, så ventede med at cykle hjem til de var færdige. Fik også lige spurgt en om hun havde lyst til at hjælpe mig med min spring angst (som i kan læse om her). Så nu kommer der til at ske noget med den. Det tror jeg bliver rigtig godt! Inden jeg cyklede hjem og faktisk inden de andre kom, fik jeg lige givet Gitte noget køle/varme lotion og lidt massage. Da jeg stod ved hendes bagpart, på hendes dårlige side (den halte side) var det som om hun sagde “ej hvad laver du?! Men du må faktisk godt blive ved for det er super rart!” Hun stod i hvert fald ret stille, hvilket hun har liiiidt svært ved nogle gange.

Men jeg cyklede hjem, da hestene var kommet ud og så kørte vi til Aabenraa igen, for jeg skal jo i skole igen i dag.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *