Alt og ingenting,  gode råd

Skal alt være så naturligt i dag?

 

Nu ved jeg godt at jeg igen ikke har fået opdateret her på bloggen særlig meget. Men meget er sket siden sidst. Jeg vil dog først fortælle om det, når jeg selv er helt klar på det. Det håber jeg at i forstår? 🙏❤

 

 

Det er unaturligt! 

Men jeg læste en artikel på Zibra sport. Jeg linker til den her. Så kan i selv læse den og skabe jeres egen mening omkring det. Dog vil jeg lige kort fortælle hvad det handler om. Et par der har et hestested, skulle have tappet en hingst for sæd. Desværre kom hingsten til skade og må desværre udgå fra avlen det næste stykke tid, inden den er helt klar igen. Den amerikanske dyre organisation PETA er dog imod det. De synes at de er unaturligt at en hest skal tappes på den måde og at avlen hellere skal ske via den øhhh… naturlige metode.

 

 

Ved de alt om dyr? 

Nu ved jeg godt at PETA skulle forestille at være en dyre organisation, men jeg forstår bare ikke hvorfor de så ikke ved særlig meget om dyr? det mener jeg også generelt om andre dyre organisationer og om mennesker der skulle være for dyrene, men desværre ikke helt ved så meget om dyr og hvordan de lever. Hvorfor er det at organisationer føler at f.eks. det her med at man tapper heste for sæd er dårligt? Jo jeg kan godt forstå at den helt naturlige måde, ville være at lade hingsten hoppe op på hoppen og ‘do his job’.

 

 

Langt flere risici

Men er det ikke langt farligere? Ved tapning hopper hingsten op på denne her “træhest” (jeg skal ærligt sige at jeg ikke huske hvad den hedder) og ja i ved hvad der sker. Her er det egentligt kun hingsten og menneskerne der kan ske noget med, hvis de ikke passer på. Ved den naturlige måde, skal hingsten springe på hoppen. Det vil sige at både hingsten OG hoppen kan komme til skade. Hoppen kan få mange skader i sin ryg, da en hest vejer en del. Selvom en hest skal op på en hest, så har vi jo stadig 20% reglen og man må nok sige at en hest nok vejer mere end de 20%. Hingsten kan jo også komme til skade, som den “altid kan” og så menneskerne. Der er bare flere risici ved den naturlige vej, end ved tapning.

 

 

Ikke hesten der selv gør det

Noget der også slog mig, var at vi jo egentligt gør det samme med mennesker. Ja nu bliver det lidt en “voksen snak”, men mænd går jo hen på en klinik. Går ind i et rum og ja i ved nok hvad de gør. Det er jo egentligt også tapning, som man gør ved heste. Nå ja bortset fra at det ikke er hesten der… Hvordan siger man det pænt?.. Tilfredsstiller sig selv med sin egen hov (hvilket i øvrigt også ville være liiiidt mærkeligt hvis i spørger mig). Så bliver kvinden insemineret med det der kom fra manden af og voila sådan kan man også skabe børn. Det hele behøver ikke at være den “naturlige måde”.

 

 

Når et nyt liv skabes 

I dag findes der nemlig så mange forskellige måder der er helt naturligt at få børn/dyre unger på. Alt er ikke en “ind/ud” ting (jeg prøver virkelig at gøre det her indlæg børnevenligt! Ved ikke helt om det lykkes?). Det er ikke den der “2 dyr/mennesker mødes” måde. I dag kan begge parter være langt fra hinanden når magien ved at skabe et andet liv sker. Det tror jeg ikke helt de her organisationer tænker over. Det burde de måske?

 

 

Men hvad siger i til denne her artikel? Mener i det samme som PETA? Eller har i en anden mening? Kommenter gerne her på indlægget hvad i mener om den måde man avler på i dag.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *